x

I dag lever over halvdelen af jordens befolkning i byer. Dette tal forventes at stige til 80 % inden år 2050. Megabyer med gigantiske motorvejsnet, skyhøje bygninger og mennesker, der lever i hver deres separate betonkasser er både fascinerende og skræmmende. 

Men hvordan planlægger vi disse byer, så de passer til menneskets behov og adfærd? Jan Gehls fokus på sammenhængen mellem menneskeskabt miljø og livskvalitet har været til inspiration for mange arkitekter og byplanlæggere, og i filmen undersøges Gehls mangeårige arbejde med byplanlægning i dansk og international kontekst.

I filmen tager instruktør Andreas Møl Dalgaard publikum med til byer som København, Los Angeles, New York, Beijing, Shanghai, Chongqing, Melbourne, Christchurch, Siena og Dhaka, hvor Jan Gehl og Gehl Architects har arbejdet med netop den udfordring.

V ønsker med sin støtte til filmen, at sætte fokus på Jan Gehl og Gehls Architects betydning som by- og bylivstænkere, både i Danmark og udlandet.  Filmen formidler Gehls metoder på en engagerende måde, som vil kunne udvikle den brede dialog om fremtidens bæredygtige byer.