Menu

Udviklingsprojekt Leralliancen

Stampet lerjord som fremtidens byggemateriale. Læs om potentialet, de første resultater og vejen mod en mere bæredygtig byggepraksis.

Leralliancen er et samarbejde mellem rådgivere, bygherrer, forskere og entreprenører, der arbejder på at udvikle stampet lerjord til et dokumenteret, standardiseret og skalerbart byggemateriale. Publikationen præsenterer de første resultater – fra tekniske tests og robotbaseret produktion til internationale erfaringer og konkrete pilotprojekter.

Stampet lerjord har en række fordele: lavt CO₂-aftryk, høj grad af cirkularitet, naturlige fugt- og indeklimafordele samt muligheden for smukke, eksponerede overflader.

Med Leralliancen bringes et af verdens ældste byggematerialer ind i en ny tid – som en klimavenlig komponent i fremtidens byggeri og et eksempel på, hvordan vi kan forene fortidens viden med nutidens teknologi og samarbejde. 

Vi har støttet projektet og publikationen.