Arkitekturen er dybt integreret i den sundhedsfaglige indsats i Livsrum og hospicer
Artikel
Udgivelsesdato
april 2025
Sideantal
4
sider
Forfatter(e)
Siri Daa Funder
Hvordan kan byggeri understøtte det sundhedsfaglige arbejde? Bliver bygningerne brugt, som det var tænkt, da de blev opført? Og hvilken betydning har de fysiske rammer for livskvaliteten hos patienter, pårørende og personale? Det har vi i Realdania sat os for, at undersøge. Derfor har vi genbesøgt en række velfærdsbyggerier, som vi tidligere har støttet, for at undersøge, hvordan de fungerer i praksis.
I denne artikel deler vi vores indsigter fra to typer af sundhedsfaglige projekter – hospicer og kræftrådgivninger (Livsrum) – og fortæller, hvad vi har set og lært undervejs.
Vores genbesøg vidner om, at arkitekturen er dybt integreret i den sundhedsfaglige indsats i Livsrum og hospicer set fra både patienter, pårørende og
ansattes perspektiver og behov. Den helende arkitektur som ramme har bidraget til at ”ændre stemningen” omkring en svær livssituation og skabt en værdig, behagelig, lindrende kontrast til hospitalets ofte kliniske forhold og rammer.
Læs mere om vores erfaringer i artiklen.