Der er i samfundet stort fokus på at reducere CO2-udledningen og dermed klimabelastningen af byggeriet. En samfundsmæssig fordel i den cirkulære økonomi er, at man ved genbrug og genanvendelse kan reducere CO2-udslip. Problemstillingen er dog kompleks, og det kan i nogle tilfælde variere fra byggesag til byggesag, hvor meget CO2, der kan spares.
Dette temaark fokuserer på disse to centrale spørgsmål: Hvilke klimagevinster er der at hente ved genbrug og genanvendelse? Hvordan måler vi klimagevinsterne korrekt?
Cirkulær økonomi i byggeriet – status, trends og perspektiver. Syv temaark og et perspektiverende notat. Udarbejdet af Teknologisk Institut og VCØB, opdateret i 2024 af Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg, for Realdania.