Unge, bolig og livskvalitet
Udgivelsesdato
13. marts 2022
Sideantal
45
sider
Forfatter(e)
Siri Daa Funder, projektchef i Realdania
Henrik Sonne, senioranalytiker i Videncentret Bolius
Hvordan bor unge i Danmark i dag? Hvilken form for bolig drømmer de om? Hvordan ser deres boligøkonomi ud, og hvordan står det egentlig til med naborelationerne? Dét og meget andet belyser undersøgelsen 'Unge, bolig og livskvalitet'.
Formålet med undersøgelsen er at give et indblik i de unges boligforhold og boligens betydning for den oplevede livskvalitet. Derudover giver undersøgelsen et indblik i, hvor tilfredse de unge er med deres naboskab og lokalområde, hvilke bekymringer boligen giver dem, samt hvordan COVID-19 har påvirket de unges livskvalitet.
Undersøgelsen undersøger de unges livskvalitet og trivsel (kapitel 1), hvordan de unge bor (kapitel 2), boligøkonomi (kapitel 3), boligens betydning (kapitel 4), naborelationer og tryghed (kapitel 5), boligdrømme (kapitel 6) og endelig de unges oplevelser i relation til deres bolig under COVID-19 (kapitel 7).
Fem kapitler har desuden en tilknyttet case, hvor unge fortæller om deres erfaringer og oplevelser relation til kapitlets emne.
Data er indsamlet af Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania, og baseret på i alt 2.000 nationalt repræsentative interviews i den danske befolkning, i alderesgruppen18-29 år.
Publikationen er en del af en større publikation, 'Danskerne i det byggede miljø', som udgives hvert år.