Veteranhjem: Når arkitektur både understøtter og modarbejder den socialfaglige indsats
Artikel
Udgivelsesdato
april 2025
Sideantal
4
sider
Forfatter(e)
Siri Daa Funder
Realdania har støttet fire veteranhjem i Danmark med en intention om, at hjemmenes arkitektur skulle understøtte den socialfaglige indsats. Vi har nu flere år efter at hjemmene er taget i brug genbesøgt stederne, for at blive klogere på, om det er lykkes med arkitektoniske greb at understøtte den socialfaglige indsats. Og finde ud af om stederne øger livskvaliteten for dem, der benytter dem.
Med vores genbesøg af de fire veteranhjem stiller vi skarpt på, om de arkitektoniske greb, der blev anvendt i etableringen af veteranhjemmene, formår at understøtte den socialfaglige indsats – og i sidste ende skabe rammer, der gør en forskel for de mennesker, der opholder sig der.
Genbesøgene tydeliggør, at på samme måde som arkitekturen kan understøtte en indsats, kan den også vanskeliggøre en indsats. Veteranhjemmene giver i varierende grad brugerne mulighed for rumkontrol, og flere steder modarbejder de eksisterende fysiske rammer brugernes velbefindende.
Læs mere om Realdania Genbesøg og vores erfaringer fra besøg hos de fire veteranhjem i artiklen.