x

Det Moderne Tanghus på Læsø

Bog

Udgivelsesdato
31. oktober 2013

Sideantal
60 sider

Forfatter(e)
Af Søren Nielsen, Anders Klebak og Realdania By & Byg

60,00 kr.
(99,00 kr. for ikke-medlemmer )

Læg i kurv

I sommeren 2012 tog Realdania By & By det første spadestik til Det Moderne Tanghus; Et fritidshus, som forankrer den ældgamle Læsø'ske tang-tradition i en nutidig byggeskik funderet på økonomisk og miljømæssig bæredygtighed – med tang som det gennemgående byggemateriale. Bogen giver et indblik i byggeprocessen og ikke mindst tankerne bag.

Udfordringen var at få det temmelig viltre ålegræs indpasset i en industriel produktion, uden at dets fysiske og æstetiske egenskaber blev sat over styr. Men det er lykkedes. I Det moderne tanghus bliver tang brugt på tre vidt forskellige måder: Som isolering, som indvendig polstret beklædning og som udvendig synlig beklædning.

I Det moderne tanghus udfoldes hele bygningsteknologiens palet: Fra ålegræsset, det simpleste, uforarbejdede råstof, der bogstavelig talt er lige til at samle op på stranden, over industrialiseret præfabrikation af bygningsdele til højteknologiske varmepumper. Det Moderne Tanghus på Læsø er ikke blot en fortælling om en ny anvendelse af et bemærkelsesværdigt materiale på et særegent sted med en højst usædvanlig bygningshistorie. Det er også en krystalkugle, der indfanger og belyser mange af de væsentligste problemstillinger, som dansk byggeri står overfor i dag.

60 sider, rigt illustreret.

Læs mere
Læs mere Læs mindre

{{ title }}

{{ description }}