Årsmagasin 2025
Årsmagasin
Udgivelsesdato
april 2025
Sideantal
160
sider
Forfatter(e)
Realdania
I denne særlige jubilæumsudgave af vores årsmagasin sætter vi fokus på livskvalitet og fællesskab. Gennem interviews og reportager fra hele landet fortæller vi om vores projekter, foreningsaktiviteter og investeringer.
Årsmagasinet 2025 er en særlig jubilæumsudgave i forbindelse med vores 25-års jubilæum. Magasinet har særligt fokus på livskvalitet og fællesskaber. Det handler bl.a. om nogle af de fællesskaber og mødesteder, som Realdania har støttet gennem årene, og så præsenterer vi vores nye filantropistrategi, hvor vi sætter fokus på konkrete steders særlige potentialer, arkitekturens muligheder og fremtidens byggeskik.
Indholdsfortegnelse
Side 10
Sådan er vores livskvalitet
Danskernes livskvalitet er høj, når de selv skal sige det. Det viser en omfattende undersøgelse, gennemført af Realdania. Resultaterne er samlet i bogen Vores Livskvalitet.
Side 16
Ildsjæle og fællesskaber
Gennem sine 25 år har Realdania støttet ildsjæle og lokale fællesskaber over hele landet. I Skanderborg blomstrer foreningslivet i en tidligere vandmølle, og på Lolland dyrkes der rollespil i det gamle mejeri. Kom med landet rundt.
Side 42
Når byen bringer os sammen
Byudvikling kan binde kvarterer i byen sammen, skabe nye mødesteder og sørge for, at vi mødes. Det er Aalborg Øst og Odense Centrum gode eksempler på. Vi ser nærmere på byens fællesskaber.
Side 58
Rum for alle
Realdania arbejder for at skabe livskvalitet for alle, også dem af os, der lever med udfordringer eller står i sårbare situationer. Tag med til veteranhjemmet, kræftrådgivningen og andre steder, som skaber gode rammer.
Side 82
Fremtidens fællesskabere
Vi giver siderne til nutidens børn og unge. Dem, der skal forme fremtidens fællesskaber. I ord, billeder og illustrationer fortæller de, hvad relationer og sammenhold er for dem. Og hvad de vil tage med videre i voksenlivet.
Side 108
Viden skaber vi sammen
Samarbejde om at skabe og dele viden er centralt i Realdanias arbejde. Det gælder f.eks., når forskere arbejder sammen med virksomheder i byggeriet og hinanden, og når alle landets kommuner går sammen i klimakampen.
Side 116
Det gode naboskab
Bliv klogere på, hvad godt naboskab er, og hvad vi som naboer deler med hinanden. Og kom med til to af de 150 fællesskaber, som får et nyt sted at mødes gennem Realdanias jubilæumsindsats, Vores Sted.
Side 130
Året der gik i Realdania
Nysgerrig på foreningens arbejde? På disse sider tager vi dig med til to medlemsarrangementer, ligesom du kan møde en række af foreningens medlemmer og to repræsentantskabsmedlemmer. Og i det hele taget blive klogere på Realdanias demokrati. Du får også et indblik i vores nye filantropiske strategi og et overblik over en række af de projekter, der har været aktuelle i årets løb. Vi fortæller om foreningens økonomi, og hvordan vi investerer formuen. Endelig kan du læse om en række af de publikationer, vi har udgivet gennem året, og som kan hentes gratis i vores videnshub på vores hjemmeside.