Støtte til nytænkning i planlægningen
Med Plan22+ ønsker partnerskabet bag indsatsen: Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania at styrke det faglige grundlag for at vurdere, prioritere og diskutere, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i planstrategier, kommuneplaner, lokalplaner og andre plandokumenter, herunder udviklingsplaner etc. Gennem pilotprojekter kan kommuner bidrage med konkrete løsninger på, hvordan den fysiske planlægning kan medvirke til at reducere udledningen af CO2 og nå klimamålene.
Ny ansøgningsrunde med frist 13. juni 2025
I denne tredje og sidste ansøgningsrunde inviteres kommuner til at deltage i et af følgende temaprojekter:
15 minutters byen med fokus på mindre og mellemstore byer
Kompakte, grønne byer
Klimahensyn i åben-lav boligområder
Læs mere om de tre temaprojekter nedenfor.
Kommunerne deltager med et eget projekt og timer og får til gengæld sparring og rådgivning af en projektfacilitator samt mulighed for at søge støtte til aktiviteter under forudsætning af tilsvarende kontant medfinansiering.
Støtten består overordnet af tre elementer. Først og fremmest projektfacilitering, kontakt til forskere, afholdelse af workshops og netværksmøder samt faglige opsamlinger. Derudover en løbende faglig og processuel sparring med den enkelte kommune.
Endelig er der mulighed for at søge op til100.000 kr. i støtte til eksterne udgifter til fx analyser, illustrationer, facilitering mv. De 100.000 er per kommune mod 1:1 medfinansiering.
BEMÆRK: To forskellige skemaer - med og uden midler til eksterne udgifter
Bemærk, at der findes to forskellige skemaer til dette call.
Ønsker I at søge om deltagelse inkl. støtte til eksterne udgifter (op til 100.000 kr.), skal I udfylde skemaet på siden her. Find linket i den røde boks i højre spalte.
Ønsker I derimod at ansøge om deltagelse ekskl. støtte, det vil sige deltagelse alene med egne timer, skal I i stedet udfylde det andet skema.
Gå til skemaet om ansøgning ekskl. støtte til eksterne udgifter