Arkitekturchancen: Se Fuglsang Kunstmuseum
Kom med Realdania på besøg i det prisbelønnede Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Hør om bygningens udtryk og få et kig ind i det nyindviede kulturcenter KUMUS. Arrangementet er for medlemmer, deltagerne udvælges ved lodtrækning, og hver vinder får 2 billetter.
Arrangementet er afholdt
Dato
20. november 2016
Adresse
Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby Lolland
Udsolgt

Realdanias særarrangement på Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum rummer dansk maleri, skulptur og kunst på papir fra ca. 1780-1960 samt 2-3 årlige særudstillinger. Museumsbygningen er tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton og ligger naturskønt på det østligste Lolland.
Realdania har støttet opførelsen af Fuglsang som en vigtig kulturattraktion, der styrker områdets kultur- og fritidsliv og dermed øger udviklingsmulighederne.
Adresse
Fuglsang Kunstmuseum, Nystedvej 71, 4891 Toreby Lolland.
Tid
Søndag den 20. november 2016, kl. 13.30-16.30.
Program
Kl. 13.30-14.00: Velkomst og introduktion til Fuglsang Kunstmuseums funktion, historie, organisation og finansiering ved museumsdirektør Anne Højer Petersen.
Kl. 14.00-15.00: Inddeling i to hold. Det ene hold får omvisning i museet ved Anne Højer Petersen, mens det andet hold får omvisning i KUMUS - den nyrenoverede forpagterbolig til Fuglsang Gods - ved formand for museumsbestyrelsen, Flemming Frydendal og arkitekt Søren Jensen Krogh. Holdene bytter undervejs.
Kl. 15.00-15.45: Kaffe og kage.
Kl. 15.45-16.30: Mulighed for at gå rundt i museet og KUMUS på egen hånd.
Kl. 16.30: Tak for i dag - museet lukker.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania eller melder dig ind inden 8. november. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at melde sig ind, gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. Læs mere om dine medlemsfordele.