Building Green: Alle har ret til et godt indeklima
Hør om den seneste forskning om indeklima, konsekvenser for os der bor i husene, og Realdanias seneste demonstrationsprojekt, Sunde Boliger, som viser, hvordan man kan imødegå mange problemer indenfor en almindelig byggeøkonomi ved at tænke nyt og anderledes.
Arrangementet er afholdt
Dato
3. november 2016
Adresse
FORUM - Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg C
Adgang for alle
I diskussionen vil deltagerne debattere viden fra både Realdania og Realdania By & Byg - blandt andet de seneste landvindinger i indeklimaforskningen, ikke mindst fra det Realdania-finansierede CISBO (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger), men også fra Økologisk Råds undersøgelse af indeklima i børneværelser, som Realdania også står bag. Her ligger et par aha-oplevelser og gemmer sig med ny viden om skadelige partikler fra madlavning og vores tøj. Dertil kommer selvfølgelig viden om afgasninger fra materialer og dagslys, mm.
Med i diskussionen er:
Kristian Nordheim, partner, arkitekt maa, Pluskontoret Arkitekter A/S
Anders Lendager, indehaver, arkitekt maa, Lendager Group
Steffen Maagaard, Koncernkompetencechef, Energi og Indeklima, Civilingeniør, MOE A/S
Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd.
Lene Wiell Nordberg, Arkitekt, PhD., projektleder i Realdanias initiativ Et Godt Indeklima
Moderator:
Jørgen Søndermark, Arkitekt og ingeniør, projektleder for Sunde Boliger hos Realdania By & Byg
Arrangementet er en VIP-diskussion på Building Green-konferencen i Forum, København.
Building Green-konferencen foregår den 2.-3. november 2016 - dette arrangement specifikt den 3. november kl. 11:00-12:30.
Tilmelding til konferencen her - det er gratis
Building Green er er et fagevent, der henvender sig til boligforeninger, andelsforeninger, arkitekter, offentlig/private bygherrer, entreprenører, byplanlæggere, personer med særlig interesse for bæredygtigt byggeri og byrum m.fl.