Verdens Vigtigste Vandring - Verdensmål 11 for dig og mig
Ta' med på en tankevækkende vandring i og omkring Allinge, hvor vi sammen bliver klogere på, hvordan vi skaber bæredygtige og inkluderende byer og lokalsamfund.
Arrangementet er afholdt
Dato
15. juni 2019
Adresse
B98 - Pop-Up Events Verdensmålenes Plads
Adgang for alle

Vi mødes i B98 ved Verdensmålenes Plads og drager herefter afsted på en 4 km gåtur. Vi skal væk fra festivalpladsen og ud i Bornholms skønne natur, hvor der er ro og rum til fordybelse og dialog. I bliver delt i grupper af fire og vil løbende få spørgsmål, der kan drive samtalen frem. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage – blot ben at gå på og nysgerrighed på emnet. Så sæt kryds i kalenderen, snør skoene og tag en ven eller kollega med til Verdens Vigtigste Vandring.
Vandringen arrangeres i samarbejde med Folkevandringen/Carsten Ohm.dk