x

Besøg Filantropolis i Lokomotivværkstedet

Gå på opdagelse i Filantropolis, en fiktiv by skabt til Realdanias medlemmer i Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn. Besøg Eksperimentalvej, Fusionshuset, Byens Torv, Fællesskabsfabrikken, Havnen og Naturbydelen. Oplev også Hjalmer, der giver koncert på Byens Torv og Jacob Riising, der underholder og er dagens vært.

Arrangementet er afholdt

Tidspunkt
13. april 2019 kl. 12.00 - 17.00
13. april 2019 kl. 13.00 - 17.00

Adresse
Lokomotivværkstedet
Otto Busses Vej 5A
2450 København

For medlemmer af Realdania

Se alle arrangementer
Besøg Filantropolis i Lokomotivværkstedet

Gå på opdagelse i byens kvarterer og oplev de spændende bygninger, når Realdania byder velkommen i Lokomotivværkstedet den 13. april fra kl. 13.00-17.00.

Gader og bydele vil være beboet og befolket af nogle af Realdanias mange projekter, der byder dig velkommen med smagsprøver, viden, oplevelser og meget andet - og her er både aktiviteter for børn og voksne. Glæd dig til at høre Hjalmer, der kommer forbi Byens Torv og giver en koncert og Jacob Riising, kendt fra TV-programmet Versus, der underholder og er dagens vært.

Velkommen til en inspirerende dag i Filantropolis! Vi glæder os til at se dig og din familie.

Program for Torvescenen

Vært: Jacob Riising
Sted: Byens Torv

Kl. 13.20: Velkomst ved adm. direktør i Realdania Jesper Nygård
Adm. direktør i Realdania byder alle velkommen til en oplevelsesrig dag i Filantropolis.

Kl. 13.30: Jacob Riisings guide til Filantropolis
Jacob Riising
får besøg på scenen af flere af Filantropolis vigtigste ”beboere”, og han deler ud af sine personlige tips til, hvad du skal opleve i dag i Filantropolis.     

Kl. 14.45: Koncert med Hjalmer
Glæd dig til at musikeren Hjalmer kommer forbi Torvescenen og giver en koncert.   

Kl. 16.00: Den helt vildt retfærdige quiz med Jacob Riising
Vær med når Jacob Riising fra Versus er vært i skøre, udfordrende og sjove dueller med fremtidens by og Filantropolis som tema. 

Program for Fællesskabsscenen

Vært: Christine Feldthaus
Sted: Fællesskabsfabrikken

Kl. 14.00: Arkitektens og forfatterens bud på fremtidens by
Hvordan skaber vi mere fællesskab i fremtidens by? Christine Feldthaus i samtale mellem arkitekt Jan Gehl, forfatter Knud Romer om fællesskaber og fremtidens by.  

Kl. 15.15: At puste liv i fællesskaber  
Rundt om i landet skaber ildsjæle nye fællesskaber ved at puste liv i gamle og nye bygninger. Christine Feldthaus i samtale med udvalgte ildsjæle der alle via det byggede miljø har skabt nye fællesskaber. Ildsjælene er: Mads Boserup Lauritsen Bybonde, stifter og arkitekt hos TagTomat, Berit Sandfeld initiativtager og beboer i seniorbofællesskab i Farum Midtpunkt og Jeanette Lopez-Zepeda, daglig leder på Møns Museum og Camønoen      

Kl. 16.30: Fællesskaber og filantropi
Hvordan kan Realdania være med til at skabe mere fællesskab og livskvalitet i fremtidens by? Samtale mellem Christine Feldthaus og adm. direktør i Realdania Jesper Nygård

Gennemgående aktiviteter i Filantropolis kl. 13.00-17.00

Byens Torv og Spiseriet- torvestemning og smagsprøver

Byens Torv huser Torvescenen. Her kan du høre musik, få hvilet benene – og lejlighedsvis ørerne.

Smag på Lolland-Falster

I Spiseriet byder Madens Folkemøde på prisbelønnet kirsebærvin fra Frederiksdal, smagfulde moste fra Bandholm Frugtplantage, helstegt pattegris og flere andre herlige smagsprøver fra mindre producenter på Lolland-Falster.

Eksperimentalvej
- bæredygtige materialer og boformer

På Eksperimentalvej kan du besøge boliger, der eksperimenterer med materialer, metoder og boformer, til gavn for klimaet, og for at modvirke ensomhed.

Wasteland - Fra affald til arkitektur
Champagnepropper som gulvbelægning, genbrugspapir som isolering og skillevæg af plastikdunke fra kosmetikindustrien. Det er bare nogle af de kreative løsninger, du kan møde hos Wasteland. Mest for voksne.

DAC på Eksperimentalvej - Byg en bæredygtig by i genbrugsmaterialer
Her kan du træde ind i et univers af dimser, skrald og skøre ting, som du kan forvandle til flot og fantasifuld arkitektur. Din flotte arkitektur får plads i en fælles miniby, som i løbet af dagen vokser sig stor og forunderlig og fuld af liv. Mest for børn.

Tag en kop kaffe med seniorbofællerne

Besøg fællesrummet og få en kop kaffe med seniorbofæller fra Egebakken og Toppunktet.

Fællesskabsfabrikken  - bliv klogere på fællesskaber og fremtidens by  

I Fællesskabsfabrikken inviteres inspiratorer, meningsdannere og debattører ind for at give deres bud på og diskutere fællesskabernes rolle i fremtidens by. 

Cirkusmuseet - Stuur, stuur nummer!
Kom og vær cirkusartist for en dag.

Jollmands Gaard – øl og kager
Få historien om Jollmands Gaard over en af deres lokalproducerede øl og kager. 

Havnen - klimasikring og livskvalitet

Vand er skønt i byen, men også en udfordring, når der kommer for meget. Udforsk hvad der sker, når skybruddet rammer og oplev hvordan vi i Realdania arbejder for både at skabe klimasikring og livskvalitet på én gang.

ENERGI & VAND Sankt Annæ Plads – sikret mod skybrud

Vand er skønt i byen, men også en udfordring, når der kommer for meget. I Havnen kan du finde ud af, hvilken kraft vand repræsenterer. Hvad sker der ved skybrud? Der er lagt op til vandeksperimenter både for børn og voksne. ENERGI & VAND er et samarbejde mellem Københavns Kommune og HOFOR.

Den Blå Planet har trukket - nogle af - havets dyr på land
Få lov til at dissekere en tiarmet blæksprutte og lav fingeraftryk med blækket fra sprutten.

Naturbydelen - oplev naturen i byen

Tæt kontakt til naturen er godt for de fleste – også byboere. I Naturbydelen kan du møde bier, blomster og udforske lommeparken, og se, hvordan man selv i den mest tætbebyggede by, stadig kan få plads til naturoplevelser.

Bybi – honning er noget vi laver sammen
Besøg en installation af bistader og hør om, hvordan bier i byen bidrager til en grønnere by.

Naturværksted Vesterbro - lav din egen frøbombe!
Lav dine egne frøbomber fyldt med kommende sommerblomster og studer de allermindste smådyr byens økosystem.

TagTomat – byg din egen lommepark
Bliv introduceret til at dyrke svampe i dit eget hjem, byg plantekasser og bliv i det hele taget inspireret i at tænke grønt.  

Fusionshuset - den levende bygningsarv og fremtidens bæredygtige byggeri

Fusionshuset er sammensat af nyt og gammelt - af Rubjerg Knude Fyr og BLOX. Her kan du møde Realdania, fordi vi både arbejder med at udvikle bygningsarven og fremtidens bæredygtige byggeri.

 

Mød Realdania med VR-briller og malebog
Her kan du blandt andet ”kigge forbi” StreetMekka i Viborg, Vadehavscenteret og sØnæs med VR-briller.


Hent hele programmet (PDF)

 

Praktiske oplysninger

Hvert medlem har mulighed for at bestille op til fire billetter.  

Dato og tidspunkt
Lørdag den 13. april 2019, kl. 13.00-17.00

Adresse
Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København

Parkering
Mulighed for parkering på pladsen ved Lokomotivværkstedet, hvor der er 400 betalings p-pladser med mulighed for at købe p-billetter ved hjælp af de 3 automater på pladsen eller ved hjælp af Easypark Appen (Områdekode 3018). Nærmeste s-tog station er Dybbølsbro station. 

 

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania eller melder dig ind. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. 

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind