Grøn læring for voksne og børn
Den Grønne Friskole i København har forvandlet en gammel lakfabrik til et state-of-the-art grønt læringscenter. I ”Opfinderfløjen” kan både børn og voksne lære, hvordan man gennem håndværk og videnskab kan fremme samfundets grønne omstilling. Grib chancen for at prøve kræfter med Opfinderfløjens aktiviteter den 2. oktober. Vi udlodder 100 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Dato
2. oktober 2019
Adresse
Strandlodsvej 38
2300 København S
For medlemmer af Realdania
Realdanias medlemsarrangement på Den Grønne Friskole
Den Grønne Friskole på Amager har en vision om både at undervise elever i miljøbevidsthed og bæredygtighed, samtidig med at den som institution går forrest som et godt eksempel. Nu har skolen tilføjet Opfinderfløjen til de læringsmæssige værktøjer - et byggeri efter alle kunstens regler inden for bæredygtighed.
Adresse
Strandlodsvej 38, 2300 København S
Tid
Onsdag den 2. oktober 2019, kl. 16.00 - 18.30
Program
Kl. 16.00: Velkomst ved projektleder Tim Jensen på vegne af Realdania.
Dorthe Junge, skoleleder på Den Grønne Friskole, byder velkommen og fortæller om skolen.
Vi deles op i to hold, hvor det ene hold får en rundvisning, mens det andet får lov til at prøve kræfter med Opfinderfløjens aktiviteter.
Derefter bytter holdene.
Mulighed for at stille spørgsmål mens der serveres vegetarsandwich og Amagermost fra Kofoeds Skole.
Kl. 18.00: Tak for i dag.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen skal ske senest søndag den 22. september 2019, hvorefter vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 24. september.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest muligt chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne af vinderne: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 30 dage efter man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.
Læs mere om dine medlemsfordele