x

Glaskunst og æbledag i Sulelængen

Kom til æbledag i Sulelængen og prøv kræfter med glaskunsten! Børn og voksne inviteres til en rigtig efterårsdag i Sulelængen på den firelængede Enggaarden i Magtenbølle. På dagen kan du også komme på en lille rundvisning og høre om arbejdet med renoveringen af den stråtækte bindingsværksgård. Vi udlodder i alt 28 x 4 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Tidspunkt
23. oktober 2021 kl. 10.00 - 13.00
23. oktober 2021 kl. 14.00 - 17.00

Adresse
Magtenbøllevej 94
5492 Vissenbjerg

Lukket for tilmelding

Se alle arrangementer
Glaskunst og æbledag i Sulelængen

Realdanias medlemsarrangement: Glaskunst og æbledag i Sulelængen

Vi starter dagen med en frisk markvandring i det smukke, kuperede landskab og fortsætter resten af dagen på gården, hvor der både er mulighed for at lave sit eget lille glaskunstværk i gårdens smukke orangeri med hjælp fra en kyndig glaskunstner, lave flotte efterårstryk med æbler i gårdhaven eller moste æblesaft med egnens lokale æbler. 

Enggaarden i Magtenbølle er en smuk og velholdt firelænget bindingsværksgård med stråtag på alle fire længer, der har gennemgået flere grundige renoveringsprojekter. Med støtte fra Realdanias kampagne Byggeriets Ildsjæle er den ene længe i 2012 blevet omdannet til kulturhuset ”Sulelængen i Magtenbølle”, der samler lokalmiljøet og kulturinteresserede til koncerter, foredrag, udstillinger og meget andet. Foreningen Sulelængens Venner er ildsjælene bag kulturhuset. 

Adresse 

Magtenbøllevej 94, 5492 Vissenbjerg

Tid 

Lørdag den 23. oktober 2021 kl. 10.00-13.00 og kl. 14.00-17.00

Særlig info 

Arrangementet foregår mest udendørs, så husk tøj til vejret. Glaskunsten vil blive brændt og kan derefter afhentes i Sulelængen eller hos glaskunstner Helle Birck Mikkelsen nær Faaborg efter aftale.

Program 

Hold 1 kl. 10.00-13.00
10.00: Velkomst ved Realdanias vært Frida Gammelgaard samt Sulelængens ejere Jørgen Bjerring og Ingrid Henriksen. 

Vi går på markvandring, hvorefter vi får lidt forfriskninger.

Glaskunstworkshop starter.

Æblemostning og æbletryk for store og små!

13.00: Tak for i dag!

Hold 2 kl. 14.00-17.00
14.00: Velkomst ved Realdanias vært Frida Gammelgaard samt Sulelængens ejere Jørgen Bjerring og Ingrid Henriksen. 

Vi går på markvandring, hvorefter vi får lidt forfriskninger.

Glaskunstworkshop starter.

Æblemostning og æbletryk for store og små!

17.00: Tak for i dag!

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 10. oktober 2021, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 11. oktober.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Særligt for arrangementer målrettet til børn og deres familie: Som udgangspunkt udtrækkes 75 pct. af arrangementets pladser blandt medlemmer under 55 år og 25 pct. af pladserne udtrækkes blandt medlemmer over 54 år. Hvis de tildelte pladser ikke kan udfyldes inden for den ønskede målgruppe, udtrækkes pladserne blandt de øvrige konkurrencedeltagere.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. 

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind