Boliglaboratorium: Hvad vil vi med boligbyggeriet i Danmark?
Vær med den 16. december hvor vi 1,5 år efter udvælgelsen af de syv eksperimentprojekter gør status på dem, præsenterer foreløbige erfaringer og anbefalinger til aktører i boligbranchen samt debatterer ambitioner for fremtidens boliger i Danmark
Arrangementet er afholdt
Dato
16. december 2021
Adresse
Liveevent
Arrangør
Boliglaboratorium
Adgang for alle
Boliglaboratorium er udviklet i samarbejde mellem Statens Kunstfond og Realdania med det formål at gentænke det danske boligbyggeri for bedre at kunne imødekomme fremtidens udfordringer. Boliglaboratorium har udvalgt syv eksperimentprojekter, der skal opføres frem til 2025, og hver især fungerer som løsningsforslag til konkrete problemer.
Den 16. december gør vi status, præsenterer foreløbige erfaringer og anbefalinger til aktører i boligbranchen og debatterer ambitioner for fremtidens boliger i Danmark.
12.30 -12.45
Velkomst: “Hvad vil vi med boligarkitekturen i Danmark?"
Introduktion til dagens program, som Boliglaboratorium arbejder med.
Ved Ellen Braae, udvalgsleder for Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg
12.45 -13.45
Del 1 – Vi vil eksperimentere!
Boliglaboratorium har været i gang i to år, og har samlet konkrete erfaringer til gavn for andre i boligbranchen og en række anbefalinger til hvordan boligarkitekturen i Danmark kan støttes og udvikles på bedst mulig vis.Boliglaboratoriums syv medvirkende projekter præsenterer konkrete erfaringer og udvalgte anbefalinger.
13:45 - 14.45
Del 2 – Debat: Hvordan får vi skabt en ny gylden æra for dansk boligarkitektur?
Danmarks boligbyggeri hviler på en stolt tradition, men vi har behov for at gentænke rammerne. Hvordan kan vi skabe boligbyggeri, der udmærker sig på kunstnerisk og arkitektfaglig kvalitet og viser nye løsninger? Og hvordan kan en ny arkitekturpolitik hjælpe?
Panel:
- Kathrin Gimmel, arkitekt og partner ved JaJa Architects
- Lisbet Wolters, stadsarkitekt i Vejle Kommune
- Michael Asgaard Andersen, boligforsker og lektor ved Det Kongelige Akademi
- Hans-Bo Hyldig, direktør i FB Gruppen
Moderator: Ane Cortzen
14.45-15.15
Pause
15.15-16.15
Del 3 – Debat: Hvordan skaber vi et mangfoldigt boligudbud?
Et mangfoldigt boligudbud skal understøtte forskellige livs- og familieformer både i byen og på landet. Hvordan sørger vi for boliger til alle?
Panel:
- Sigmund Lubanski, direktør i Bolig- og Planstyrelsen
- Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlab
- Mette Mechlenborg, boligforsker ved BUILD – Aalborg Universitet
- Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening
- Lars Autrup, direktør i Akademisk Arkitektforening
Moderator: Ane Cortzen
16.15-16.30
Afslutning: Hvad gør vi nu?
Ved Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania
Læs mere om Boliglaboratorium
Tid
16. december kl. 12.30-16.30