x

Fra motorfabrik til lokal dynamo – oplev 100 års industrihistorie

Kom til Ærø og oplev Motorfabrikken Marstals historie om 100 års søfartsindustri; innovation, udvidelser, succes, forfald og genfødsel. Den formodentlig sidste nyproducerede Marstal Motor forlod fabrikken omkring 1995, men tre lokale ildsjæle har med et fast tag i kulturhistorien omdannet den tidligere fabrik til et moderne kulturhus, et lokalt iværksætterhus og en udstillingsplatform. Vi udlodder i alt 30 x 2 billetter og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Dato
3. september 2022

Tidspunkt
kl. 13.00 — kl. 16.00

Adresse
Havnegade 11
5960 Marstal

Lukket for tilmelding

Fra motorfabrik til lokal dynamo – oplev 100 års industrihistorie

Motorfabrikken Marstal

Foto: Julie Skaar

Realdanias medlemsarrangement: Fra motorfabrik til lokal dynamo – oplev 100 års industrihistorie

Mød ildsjælene bag Motorfabrikken Marstal, oplev industri- og søfartshistorien helt tæt på og test dine ideer af på fremtidens maskiner i Fablab

Adresse 

Motorfabrikken Marstal, Havnegade 11, 5960 Marstal

Tid 

Lørdag den 3. september 2022, kl. 13.00-16.00

Særlig info 

Husk at booke din færgebillet fra enten Svendborg, Faaborg eller Fynshav til Ærø via www.aeroe-ferry.dk eller fra Rudkøbing til Marstal via www.aeroexpressen.dk. Du kan booke en endagstur eller kombinere med en overnatning på Ærø: www.visitaeroe.dk.

Program 

Kl. 13.00 Ankomst og check ind

Kl. 13.15 Realdanias vært byder velkommen, mens vi får lette forfriskninger ved langborde i Maskinhallen

  • Fælles introduktion til Motorfabrikken Marstal i Maskinhallen. Vi skal møde ildsjælene bag projektet, der fortæller om projektets udvikling og arbejdet som lokale ildsjæle
  • Hold 1 bliver vist rundt i Motorfabrikkens bygning og i udstillingen Motorsamlingen v/ Søfartsmuseet.
  • Hold 2 går i Fablabs værksted, hvor Motorfabrikken Fablab, demonstrerer teknikker og fortæller om de nye maskiner - en Lasercutter, en 3D printer og en CNC-fræser.
  • Holdene bytter, så Hold 1 har workshop med i Fablab og Hold 2 går på rundvisning med Søfartsmuseet

Kl. 16.00: Tak for i dag

Mere om projektet: Motorfabrikken Marstal

Motorfabrikken Marstal er med støtte fra Realdanias ildsjæle-kampagne Underværker genopstået som et værksted, hvor den originale koldkrigstunge maskinpark og de verdensberømte motorer slår takten an med ny teknololgi og fremtidssikrede idéer.

Værkstedet er områdets nye base for et engageret og nysgerrigt miljø af unge og gamle opfindere med motorolie i blodet. En historie som lokale såvel som turister og uddannelsesinstitutioner såvel som professionelle kan få indblik i og bygge fremtiden på.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest onsdag den 10. august 2022, og vinderne får direkte besked på mail torsdag den 11. august.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. 

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind