Realdania LIVE: Spar på energien
Se med online og stil spørgsmål den 29. november, når eksperterne deler deres bedste energibesparende tips inden vinteren. Videncentret Bolius har arbejdet fokuseret med at samle en masse viden om boligen som omdrejningspunkt for en mere bæredygtig hverdag i kampagnen Bo bæredygtigt.
Arrangementet er afholdt
Dato
29. november 2022
Adresse
Online fra Realdania
Lukket for tilmelding

Medlemsarrangement: Realdania LIVE - spar på energien
Stigende renter, inflation og energikrise fylder for de fleste af os. Derfor har vi allieret os med eksperterne fra vores datterselskab Videncentret Bolius, som står klar i vores studie til at give gode råd om, hvordan man bedst går vinteren i møde, når man vil spare på energiregningen. Skal man slukke for julebelysningen og gulvvarmen, eller er det nok at ændre nogle rutiner?
Send spørgsmål til eksperterne
Du kan sende dine spørgsmål til bhp@realdania.dk inden 28. november, eller du kan stille spørgsmål til eksperterne direkte i chatten. Vi gør vores bedste for at besvare alle spørgsmål.
Sted
Arrangementet er en livestream, som sendes fra Realdanias hovedkvarter i København.
Tidspunkt
Tirsdag den 29. november 2022 kl. 16.30-17.30
Særlig info
Kan du ikke deltage på dagen? Tilmeld dig alligevel senest 28. november og se optagelsen på et senere tidspunkt.
Gode råd før du kigger med: Vi anbefaler, at du inden start har tjekket din internetforbindelse og opladt din telefon, tablet eller pc. For at få den bedst tænkelige oplevelse, anbefaler vi, at ingen andre i husstanden bruger udstyr, der er koblet til internettet under arrangementet.
Program
Kl. 16.30: Velkommen ved Realdanias vært.
- Bolius' formidlingschef og arkitekt Kristine Virén præsenterer os for dagens fageksperter.
- Henrik Bisp, der er arkitekt og Bolius' fagekspert inden for byggeteknik, bæredygtighed, energi og huseftersyn, præsenterer muligheder for at spare strøm og varme. Henrik besvarer desuden spørgsmål, som deltagerne har sendt på forhånd.
- Live spørgsmål fra deltagerne i chatten.
Kl. 17.30: Tak for i dag!
Mere om projektet: Bo Bæredygtigt
Du kan både spare penge og hjælpe miljøet, når du sparer på dit energiforbrug derhjemme. Videncentret Bolius har i deres tema Bo Bæredygtigt samlet en masse faglig viden om den bæredygtige bolig, blandt andet om energibesparelse.
Mere om energibesparelse på bolius.dk
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.