Adm. direktør Jesper Nygård byder velkommen i teltet til alle vores arrangementer under Folkemødet.
Christine Feldthaus modererer denne samtale om livet i bymidterne. Er det butiksejernes og handelsstandsforeningernes opgave at skabe liv og aktiviteter i bymidten – eller må borgerne, civilsamfund og kommunen på banen? Vi tager en snak om nye måder at sikre levende, attraktive og meningsfulde bymiljøer på.
For når nye forbrugsvaner gør livet svært for forretningerne i gågaden, kan det have konsekvenser for bymidten. De risikerer at miste deres funktion som vigtigt ankerpunkt – ikke bare for handel, men også for kultur, fællesskab og stedsidentitet.
Kom og hør, hvordan bl.a. kulturtilbud og nytænkende handelsliv kan være med til at skabe fællesskab og byliv, og få inspiration fra projekter, som på vidt forskellig vis har været med til at skabe liv i bymidten.
Moderator
- Christine Feldthaus, foredragsholder og tv-vært
Paneldeltagere
- Maria Degn, ejer og chefkonsulent, Inmoma
- Simon Vagn Jensen, fhv. teaterleder, Odsherred Teater
- Nina Kovsted Helk, filantropidirektør, Realdania