Byg miniaturehuler på Louisiana med inspiration fra Kenya
En paphule eller en grotte i vulkansk sten? Find inspiration til at bygge din helt egen minihule, når vi går ”under jorden” i Louisianas fortryllende arkitekturudstilling Cave_Bureau med Børnehusets kunstformidlere. Deltag senest den 8. oktober i lodtrækningen om 20 x 4 pladser på arrangementet.
Arrangementet er afholdt
Dato
11. november 2023
Adresse
Louisiana Museum of Modern Art
Gammel Strandvej 13
3050 Humlebæk
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: Hulebyggeri på Louisiana
En hule med tæpper og puder eller en grotte i vulkansk sten. Hvordan skal din hule se ud? Kom med på opdagelse med Børnehusets kunstformidlere i den fortryllende arkitekturudstilling Cave_Bureau. Her er vi nysgerrige på grotte-arkitektur, når vi skitserer skygger og sanser materiale. I værkstedet skaber vi flotte hulemodeller i pap og naturmaterialer fra udstillingen. Vi lover, at der bliver gang i limpistolerne.
Adresse
Louisiana Museum of Modern Art, Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Tid
Lørdag den 11. november kl. 10.00 - 12.30
Særlig info
Vi mødes ved Louisianas hovedindgang. Kom ikke for tidligt, da Louisiana først åbner dørene – ekstraordinært for os - kl. 10.00, hvor vi går ind i udstillingen. Efter introduktionen i udstillingen går vi videre til Bådehuset, hvor vi afholder workshoppen.
Der er parkeringspladser ved indgangen til Louisiana.
Program
Kl. 10.00: Vi mødes foran hovedindgangen, hvor Realdanias vært byder velkommen.
- Louisianas kunstformidlere viser børn og voksne rundt i arkitekturudstillingen Cave_Bureau, hvor I kan suge inspiration til grottearkitektur.
- Efter rundvisningen i udstillingen går vi i Bådehusets værksted, hvor vi finder limpistolerne frem og bygger miniaturehuler i pap og naturmaterialer fra udstillingen. Børnene får de små hulemodeller med hjem.
- Mens vi bygger, får vi saft, sandwich og kaffe.
Kl. 12.30: Tak for i dag! Deltagerne har mulighed for at fortsætte dagen på museet.
Mere om Louisiana og Arkitekturens Værksteder
Som en del af en samlet modernisering og opgradering af Louisiana Museum for Moderne Kunst er flere af museets bygninger blevet renoveret. Herunder østfløjen, som danner rammen om de fleste af museets arkitekturudstillinger.
Kenyanske Cave_bureau er den sjette tegnestue, der udstiller i serien Arkitekturens Værksteder", som er blevet realiseret med støtte fra Realdania. Med udgangspunkt i landets vulkanske grotter skaber Cave_bureau en række installationer, film og arkitektoniske indgreb i landskabet, for at udforske den epoke i menneskets historie, hvor vores påvirkning af naturen er blevet drastisk synlig.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 8. oktober 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 9. oktober 2023.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.