Dét København, som vi deler (kl. 19)
Kom med til Dansk Arkitektur Center og bliv klogere på den aktuelle udstilling, Copenhagen in Common, der zoomer ind på, hvordan københavnsk arkitektur sætter rammer for hverdagslivet i byen. Deltag senest den 13. august i lodtrækningen om 60 x 2 pladser til arrangementet.
Arrangementet er afholdt
Dato
29. august 2023
Adresse
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: Udstillingen Copenhagen in Common
I 2023 er København udnævnt som verdens Arkitekturhovedstad af UNESCO. Det fejrer Dansk Arkitektur Center i sin aktuelle udstilling, Copenhagen in Common, der zoomer ind på, hvordan arkitekturen sætter rammerne for vores liv. Men hvordan danner arkitekturen rammen om måden, vi er sammen på? Hvordan kan den styrke fællesskabet? Og hvornår gør den det modsatte?
Adresse
Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Tid
Tirsdag den 29. august 2023, kl. 19.00-21.00
Program
Kl. 19.00 Realdanias vært byder velkommen, mens vi nyder en kop the og kaffe med kage.
- Dansk Arkitektur Center arbejder for at engagere flere i deres omgivelser. Vicedirektør i DAC, Dorthe Weinkouff Barsøe, introducerer os til kulturattraktionen DAC.
- København lige nu: Stadsarkitekt i Københavns Kommune, Camilla van Deurs fortæller om den blå, grønne, tætte og mangfoldige storby, som vil være for alle.
- Introduktion: Vi deler os i flere hold og udforsker udstillingen Copenhagen in Common sammen med Dansk Arkitektur Centers udstillingsværter.
- På egen hånd: Efter introduktionen har du mulighed for selv at besøge udstillingen, hvor udstillingsværterne står klar til at besvare spørgsmål.
Kl. 21.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center (DAC) er en international kulturattraktion for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv. Vi yder støtte til basisdriften af DAC.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 13. august 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 14. august.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder.
Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.