Fra rugbrødsbageri til Kulturbageri
Vi besøger Kulturbageriet i Vrå, der har fået nyt liv som veteranværksted, smedje, kunstnerloft og mange flere aktiviteter, der samler byens borgere. Deltag senest den 13. august i lodtrækningen om 25 x 2 pladser til arrangementet.
Arrangementet er afholdt
Dato
15. september 2023
Adresse
Kulturbageriet
Uhrenholts Gård
Jernbanegade 8C
9760 Vrå
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: Kulturbageriet i Vrå
Vi besøger Kulturbageriet i Vrå og hører en initiativtager bag projektet fortælle, hvordan et lokalt fællesskab af frivillige har reddet et historisk og identitetsskabende hus - byens gamle rugbrødsbageri fra 1900. Lokale ildsjæle har stået for hele ombygningen og står i dag også for den daglige drift af huset, der giver rum til mange forskellige former for fællesskab i Vrå.
Adresse
Kulturbageriet, Uhrenholts Gård, Jernbanegade 8C, 9760 Vrå
Tid
Fredag d. 15. september 2023 kl. 17.00 - 19.30
Særlig info
Vi skal en tur i sløjdlokalet, så tag gerne tøj på, som tåler en plet.
Der er en gratis offentlig parkeringsplads ved Uhrenholdts Gård med indkørsel fra Korsgade.
Program
Kl. 17.00 Realdanias vært byder velkommen.
- Ildsjæl og initiativtager Arne Larsen-Ledet fortæller historien om Kulturbageriet.
- Vi deler os i to hold.
- Hold 1 prøver kræfter med ’computersløjd’ i Mulighedernes Mellemrum.
- Hold 2 går på rundvisning i Kulturbageriet, blandt andet snedkerværkstedet, Smedjen og får et kig indenfor hos Fredagsbar med Modne Kvinder.
- De to hold bytter aktivitet.
- Vi runder aftenen af med sandwich og et par højskolesange.
19.30: Tak for i aften!
Mere om projektet: Kulturbageriet
Med støtte fra Realdania er det gamle rugbrødsbageri i Vrå blevet renoveret for at skabe nye udviklingsmuligheder og et kulturtilbud for byens borgere. Kulturbageriet rummer nu både værksted, atelier og et innovationslaboratorium med plads til kultur og kreativitet.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 13. august 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 14. august.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder.
Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.