x

Mølletur og madkultur på Bornholm

Tag med rundt på solskinsøen den 14. maj, hvor vi besøger en stubmølle, en hollandsk mølle og Danmarks ældste stenmølle, der igen har fået vind under vingerne med vores støtte. Hop på bussen i Rønne og bliv godt klædt på med viden, inden vi gør stop ved de forskellige møller. Vi udlodder i alt 20 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Dato
14. maj 2023

Tidspunkt
kl. 10.00 — kl. 15.00

Adresse
Velkomstcentret
Nordre Kystvej 3
3700 Rønne

Lukket for tilmelding

Mølletur og madkultur på Bornholm

Realdanias medlemsarrangement: Mølletur på Bornholm

Lokale ildsjæle samt arkitekt og mølleekspert Aida Kjær Masoudian tager os med på en guidet tur i fire af Bornholms historiske møller.

Adresse 

Mødested: Velkomstcentret, Nordre Kystvej 3, 3700 Rønne. Bussen vil holde på Bådehavnsvej bag Velkomstcentret, og turen slutter også her. Private biler kan parkeres på Bådehavnsvej.

Tid 

Søndag den 14. maj 2023 kl. 10.00 - 15.00

Særlig info 

Hvis du ønsker at springe til undervejs på turen over Pedersker, Svaneke og Gudhjem, er du velkommen til det. Du skal dog selv finde hjem igen, hvis ikke du skal sættes af i Rønne.

Program 

Kl. 10.00: Bussen kører fra Rønne. Vi mødes bag Velkomstcentret på Nordre Kystvej 3.

  • Ombord på bussen: Realdanias værter introducerer de forskellige typer af møller.
  • Første stop i Kirkemøllen i Pedersker, hvor formand i Pedersker Lokalforening, Kaj Jørgensen, fortæller kort om møllen.
  • Stubmøllen i Svaneke. Kort oplæg ved næstformand i Byforeningen Svanekes Venner, Eigil Jensen.
  • Svanemøllen i Svaneke. Vi kigger indenfor sammen med Eigil Jensen.
  • Sidste stop: Frokost på gaarden i Gudhjem, hvor vi får fortællingen om møller og fødevareproduktion gennem tiden - og selvfølgelig et kig ind i møllen.
  • Bussen kører fra gaarden, tilbage til Rønne.

15:00: Ankomst i Rønne: Tak for i dag! 

Mere om projektet: Møller

De gamle møller omkring i landet har ikke længere en industriel funktion, men de er værd at bevare for eftertiden. Vi vil bevare bygnings- og kulturarven og puste liv i de tomme, historiske bygninger. Derfor har vi givet støtte til en række møller, som kan minde os om bygningsarven og skabe liv i landdistrikterne.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 2. april 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 3. april 2023.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind