Folkemøde 2024: Lykkeligere på landet?
Om livskvalitet på landet - Mennesker, steder og fællesskaber.
Arrangementet er afholdt
Dato
13. juni 2024
Adresse
F 10 – Realdania Østersøteltet
Adgang for alle

Livskvalitet på landet
Emma Line Holm Sejersen
Vi flokkes til byen for at nyde godt af jobs og kulturtilbud - men danskerne på landet er lidt mere lykkelige end gennemsnitsdanskeren. Hvorfor? Kig forbi Realdaniateltet, hvor vi kaster lys på dette ’lykkeparadoks’ sammen med landdistriktsforsker Pia Heike Johansen og forfatter Josefine Klougart.
Pia har for nyligt været en del af et stort forskningsprojekt, som har givet nogle af svarene. Sammen med bl.a. Josefine bidrager hun til bogen Livskvalitet på landet – mennesker, steder og fællesskaber’, som er med til at nuancere debatten og formidle viden, som vi alle kan lære noget af – både i byen og på landet. De to ting er i øvrigt ikke hinandens modsætninger, hvilket er én af de pointer, som præsenteres.
Få et gratis eksemplar af bogen efter debatten.
Moderator
- Mette Helena Rasmussen, indretningsekspert og TV-vært
Paneldeltagere
- Pia Heike Johansen, lektor ved Syddansk Universitet
- Josefine Klougart, forfatter
- Simon Harboe, projektchef, Realdania

Mød os på Folkemødet 2024
I år afholder vi otte arrangementer og events, der alle tager afsæt i vores arbejde med at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø og giver derudover scenen til en række eksterne arrangører, der på hver deres vis laver arrangementer om arkitektur og fællesskaber.