Kick-off-event på indsatsen Bevar Mere – Fremtidens boliger i nutidens bygninger
Hvordan skaber vi fremtidens boliger og boligmiljøer i de bygninger og bebyggelser, vi allerede har, så vi kan reducere klimaaftryk og ressourceforbrug?
Arrangementet er afholdt
                    
                        Dato
                    
                    
                    22. august 2024
                
                Adresse
                
                        
                            Vandværket
                        
                        
                             Rabarbervej 2
                        
                        
                             2400 København NV
                        
                
            
Adgang for alle
                    På Siljangade i København er en tidligere bogdistributionscentral transformeret til et unikt co-working og co-living koncept, der kombinerer bolig, erhverv og fællesskaber.
Kreditering: Renoverprisen. Niels Nygaard, Thomas Rockall Muus, Juul Frost Arkitekter, NREP
Grundejernes Investeringsfond, Landbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania går nu med 45 mio. kr. i ryggen og et fireårigt sigte sammen om at skabe viden om og eksempler på, hvordan byggebranchen og danskerne kan bevare frem for at bygge nyt.
Kom til kick-off event på den nye indsats og bliv klogere på, hvordan man kan tage del i og få glæde af Bevar Meres aktiviteter de næste fire år. Vi sparker indsatsen i gang med spændende oplæg med nyeste viden og erfaringer og inviterer deltagere til at bidrage med egne erfaringer og gode idéer til fremtidige aktiviteter i indsatsen.
Keynotes, oplægsholdere og breakout sessioner
- Dani Hill-Hansen med en keynote om byggeriets brændende platform i forhold til klima og behovet for reduktion af CO2, når vi skal imødekomme et stigende boligbehov i fremtiden. Dani er arkitekt og Sustainable Design Engineer ved EFFEKT
 - Marie Stender med en keynote om byggeriers potentiale for social værdiskabelse for slutbrugerne af det byggede miljø. Marie er Seniorforsker, Antropolog og Forskningsgruppeleder ved AUU BUILD.
 - Abelone Køster med nyeste resultater fra ’Klimadata for renovering’. Abelone er senior specialist i COWI.
 - Tine Lange og Jesper Ole Jensen med indsigter fra projektet IGENBO. Tine er partner i Responsible Assets, og Jesper er seniorforsker på BUILD.
 - Niels Toft med rapporten ’Potentialer for indretning af flere boliger i den eksisterende bygningsmasse’. Niels er Bæredygtighedschef i Sweco Architects Denmark.
 - Mia Baarup Tofte med de nyeste erfaringer fra Boliglaboratorium. Mia er sekretariatsleder i Boliglaboratorium.
 - AART fortæller om nyeste resultater fra indsatsens indledende analyser om den sociale værdiskabelse af at bo i renoverede og transformerede boliger.
 - Charlie Steenberg med forskningsresultater fra PhD-projektet PARCEL–HUS-KVARTER. Charlie er Phd-forsker på KADK.
 - Niels Christian Nielsen om etablering af tagboliger i eksisterende etagebyggeri. Niels Christian er kreativ direktør og partner i arkitektfirmaet Hune & Elkjær.
 - Lars Orthmann om etableringen af byggefællesskaber. Lars kommer fra Vejledningsenhed for bygge- og bofællesskaber, Social- og Boligstyrelsen
 - Signe Wenneberg deltager i det afsluttende panel sammen med Nina Kovsted Helk fra Realdania, Steen Birkedal fra Landsbyggefonden og de to keynotes Dani Hill-Hansen og Marie.