Ildsjæledag og vindueskitning på den gamle kro i Korinth
Mærk historiens vingesus, når vi besøger Korinth Kro til en dag i ildsjælenes tegn. Dagen byder på en rundvisning i kroen, og så er der mulighed for at prøve kræfter med bygningsrenovering, når foreningens folk holder workshop om vindueskitning og spartling. Deltag senest 9. juni i lodtrækningen om 25 x 2 billetter.
Arrangementet er afholdt
Dato
20. juni 2024
Adresse
Reventlowsvej 10
Korinth
5600 Faaborg
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: Ildsjæledag i Korinth Kro
Kender du historien bag den over 200 år gamle Korinth Kro på Fyn? På dagen vil foreningen bag Korinth Kro fortælle mere om stedets spændende historie og arbejdet med at redde den gamle bygning. Det bliver også muligt selv at prøve kræfter som frivillig ildsjæl og sætte sit præg på bygningen, når nogle af folkene fra foreningen holder workshop i blandt andet vindueskitning.
Adresse
Reventlowsvej 10, Korinth, 5600 Faaborg
Tid
Torsdag den 20. juni 2024, kl. 14.00 – 16.00
Særlig info
Der er mulighed for parkering ved Korinth Kro.
Husk påklædning, der gerne må få en plet under dagens vinduesworkshop.
Program
Kl. 14.00: Realdanias vært byder velkommen.
- Kender du historien bag Korinth Kro? Frivillig ildsjæl i Foreningen Korinth Kro, Anne Kyhn, tager os med på en historisk rejse om den tidligere opdragelsesanstalt, spindeskole og herskabskro.
- Vi deler os i to grupper på 25 personer, som på skift deltager i:
Workshop i vindueskitning og spartling med foreningens ildsjæle.
Rundvisning på kroen med foreningens ildsjæle. - Eftermiddagen rundes af med kaffe og kage.
Kl. 16.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Korinth Kro
Korinth Kro har de seneste 200 år været byens naturlige samlingssted. Med dette projekt får lokalområdet et længe savnet festlokale med tilhørende faciliteter. Desuden har foreningen videreudviklet overnatningsmulighederne til outdoor-turister. Projektet er støttet gennem ildsjælekampagnen Underværker for at skabe liv og jobmuligheder for lokalbefolkningen.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 9. juni 2024. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 10. juni.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.