Temaaften: Lykkeligere på landet - men hvorfor?
Vi samles i byerne for at nyde godt af jobs og kulturtilbud - men danskerne på landet er alligevel lykkeligere end gennemsnittet. Hvorfor? Vær med i kulturhuset Polymeren, når vi inviterer til en samtale om livskvalitet. Vi vil forsøge at kaste lys over ’lykkeparadokset’ sammen med forsker Evald Bundgård Iversen fra Syddansk Universitet og forfatter Josefine Klougart. Deltag senest 4. september i lodtrækningen om 65 x 2 billetter.
Arrangementet er afholdt
Dato
18. september 2024
Adresse
Polymeren
Port 1
Stationsvej 69
5792 Årslev
Lukket for tilmelding
Kulturhuset Polymeren
Foto: Steffen Stamp
Realdanias medlemsarrangement: Temaaften om landlivets lykkeparadoks
Vær med på Polymeren, når vi udforsker landdistrikternes lykkeparadoks: Vi flytter til byen for at nyde godt af alle dens fordele, men det lader til, at lykken i højere grad findes på landet. Hvorfor? Det har flere forskere kigget nærmere på, og Realdania har udgivet en bog med resultaterne.
Adresse
Polymeren, Port 1, Stationsvej 69, 5792 Årslev
Tid
Onsdag den 18. september 2024, kl. 17.45 - 20.30
Program
Kl. 17.45: Aftenen starter med en let anretning.
Kl. 18.30: Josefine Klougart læser fra sin roman “Alt dette kunne du få”, som der er uddrag af i vores bog ’Livskvalitet på landet’.
- Realdanias vært byder velkommen.
- Hvorfor oplever folk i yderområder en højere trivsel? Vi får en introduktion af undersøgelsen og bogen ”Livskvalitet på landet”.
- Forsker Evald Bundgård Iversen fra SDU fortæller om resultaterne af sin forskning i emnet: Om civilsamfundets glæder og sorger og betydningen af at høre til.
- Om Polymeren ved daglig leder af Polymeren, Trine Hedegård Jensen.
- Mulighed for at kigge sig omkring i Polymeren, hvor bl.a. Tingcentralen, Højhallen (streetaktiviteter), Skatehallen, Iværksætter miljøet og Fællesdrivhuset vil være åbent til lejligheden.
- Vi samles igen i salen, hvor Josefine Klougart læser en bid mere fra sin roman, som oplæg til panelsamtalen.
- Panelsamtale mellem Josefine Klougart, Evald Bundgård Iversen og Trine Hedegård Jensen: Hvad giver os livskvalitet?
Kl. 20.30: Tak for i aften! Du har igen mulighed for at kigge dig omkring i Polymeren.
Mere om projektet: Livskvalitet på landet
Et stort forskningsprojekt undersøger, hvad der giver folk i yderområderne deres høje livskvalitet. I Danmark har folk nemlig en højere livskvalitet på landet end i byerne, men vi ved meget lidt om hvorfor. Den nye viden kan være med til at forbedre livskvaliteten for alle danskere – både i byen og på landet.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest tirsdag den 4. september 2024. Vinderne får direkte besked på mail onsdag den 5. september.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.