Arkitektonisk værdi af renovering
Noget tyder på, at vi skal begynde at vænne os til tanken om bygninger, der ser helt anderledes ud. Vær med til dette arrangement, hvor vi dykker ned i, hvad hensynet til klimaet betyder for arkitekturen.
Fyraftensmøde
Dato
14. maj 2025
Adresse
Jarmers Plads 2 eller Online
Arrangør
Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Realdania
0 kr.

Rapporten "Klimadata for renovering " giver nogle bud på, hvordan fremtidens renovering kunne komme til at se ud. Til dette arrangement dykker vi ned i de diskussioner, der opstår, når vi kigger på, hvordan hensynet til klimaet påvirker arkitektonisk kvalitet i fremtidens renoveringer. Vi ser nærmere på, hvordan man kan arbejde med arkitektonisk kvalitet i en renoveringsproces. Derudover gennemgår vi et konkret renoveringsprojekt, der har opnået DGNB Diamant for sin særlige arkitektoniske kvalitet.
Program
- Introduktion til rapporten Klimadata for renovering herunder overvejelser med arkitektonisk kvalitet
v. Thomas Brogren, Realdania
- Arkitektonisk æstetik i renovering
v. Robin Skytte, Arkitema
- DGNB Diamant renoveringsprojekt som perspektiv (hvilke valg og fravalg er der taget)
v. Audun Opdal, fagdommer på DTU B208, 3XN
- Spørgsmål og diskussion med salen
Dette arrangement er en del af en serie, som sætter fokus på værdien af renovering
Arrangementsserien, arrangeret af Realdania og Rådet for Bæredygtigt Byggeri, sætter fokus på fremtidens renoveringer. Med afsæt i rapporten Klimadata for renovering udforsker de tre arrangementer emner som klimaeffekter, økonomi og arkitektonisk kvalitet i renoveringsprojekter.
I løbet af de tre arrangementer diskuterer vi dynamisk LCA, levetidsomkostninger (LCC) og arkitekturens æstetik i sammenhæng med DGNB 2025-certificering for renovering. Målet er at udfolde rapportens perspektiver og belyse kriterier og metoder for fremtidens bæredygtige renoveringsarbejde.
De tre arrangementer finder sted d. 2. april (Klimamæssig værdi ved renovering), d. 30. april (Økonomisk værdi ved renovering) og d. 14. maj (Arkitektonisk værdi ved renovering) som fyraftensmøder. For alle arrangementer er det muligt at være med fysisk hos Realdania på Jarmers Plads eller via en online forbindelse.