Sammen om fremtidens byggeskik – mød Realdania på Building Green 29. oktober
Hvordan kan vi bygge med respekt for klima, kulturarv og fællesskab – og samtidig skabe rammer, der styrker hverdagen? Det kan du høre mere om og få konkrete eksempler på sammen med Realdania på Building Green i København 29.-30. oktober.
Arrangement
Dato
29. oktober 2025
Adresse
Lokomotivværkstedet
Otto Busses Vej 5A
2450 København SV
Arrangør
Tilmeld dig Building Green CPH gratis her
Adgang for alle

Mød os på Building Green
Emilie Koefoed
Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet.
På standen kan du opleve
- Bæredygtige løsninger i praksis
Se, hvordan transformation, genbrug og genanvendelse af materialer, biobaserede løsninger og datadrevne beslutninger skaber mere bæredygtigt byggeri.
- Projekter, der viser nye veje
Dyk ned i initiativer som Bevar Mere, Renoverprisen, Klimadata for renovering, Cirkulær økonomi i byggeriet og Veje til biobaseret byggeri, der viser nye muligheder for lavere klimaaftryk og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.
- Fokus på livskvalitet og fællesskab
Bliv inspireret af indsatser som Boligbyggeri fra 4 til 1 planet og Vores Sted, der viser, hvordan lavt klimaaftryk og stærke fællesskaber kan gå hånd i hånd.
- Viden til at tage med hjem
Find masser af viden og publikationer til download på standen – klar til at bruge i dit eget arbejde.
- Del dine idéer og erfaringer
Vi hører gerne fra dig. På vores dialogvæg kan du dele dine erfaringer, idéer og visioner for fremtidens byggeri – og på standen står medarbejdere fra Realdania klar til at tage en faglig snak om muligheder, udfordringer og samarbejder.
Kom forbi vores stand og vær med til at vise, hvordan vi sammen kan bygge med omtanke for klima, kulturarv og fællesskab.
Debatter og faglige samtaler 29. oktober
Udover standen deltager Realdania i en række faglige debatter og samtaler på Building Greens scener:
29. oktober kl. 10:35 – Platform 2: Bevar Mere: Fremtidens boliger i nutidens bygninger
Hvordan forvandler vi gamle kontorer og industribygninger til nye hjem og levende boligområder?
Tre projekter deler erfaringer og idéer med fokus på potentialer, barrierer og veje til at skabe fremtidens boliger i nutidens bygninger. Alle projekter har fået støtte gennem indsatsen Bevar Mere, som Dreyers Fond, Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Realdania står bag.
29. oktober kl. 11:25 – Central Stage: Renoverprisen i samtale med Thoravej 29
Thoravej 29 er en bygning, der genanvender sig selv. Det har krævet et modigt team af visionære bygherrer, rådgivere og udførende, der har samarbejdet tæt og tværfagligt. Gennem nye arbejdsmetoder og tilgange er det lykkedes at opnå en høj grad af genbrug og samtidig minimere både byggeaffald og ressourceforbrug.
Kom og mød nøgleaktørerne bag projektet og hør hvordan de i fællesskab – med et grundprincip om at genbruge det eksisterende – har transformeret en tidligere industribygning fra 1960’erne til et kraftcenter for kunst, innovation og samfundsforandring.