x

Folkemødet 2025: Fællesskab i fundamentet - når vi bygger sammen

Hvordan ser fællesskabet ud, når det ikke kun handler om en fælles interesse – men om at bygge selve rammen for fællesskabet først?

Folkemøde

Dato
14. juni 2025

Tidspunkt
kl. 13.00 — kl. 13.50

Adresse
F11 - Realdania
Østersøteltet

Folkemødet 2025: Fællesskab i fundamentet - når vi bygger sammen
Ofte mødes vi i fællesskaber og foreninger om en fælles interesse - hvad end det er at strikke, skate, spille håndbold eller noget helt fjerde. Men hvad sker der med fællesskabet, når det er et fælles tredje, dét vi ikke ved særlig meget om, vi bliver nødt til at være fælles om, før vi kan samles om vores reelle interesse? Når vi skaber stedet sammen, før eller mens vi fylder det med liv?

Vi inviterer til en samtale om fællesskaber og om, hvordan dét at opbygge et fælles mødested kan styrke både fællesskabet og lokalsamfundet. Mød Volume Village, hvis fællesskab er vokset i takt med, at deres multifunktionelle spillested er blevet til og hør, hvordan den gamle folkeskole i Vorupør er blevet omdannet til et nyt og velfungerende folkehus.

Arrangementet er for alle med interesse i at skabe lokale mødesteder – hvad end du er del af en forening, en kommune, en virksomhed eller bare nysgerrig på, hvordan man bygger fællesskab fra bunden. Gå hjem med inspiration til, hvordan I selv kan (op-)bygge et mødested og styrke jeres fællesskab.

Moderator
  • Liva Manghezi, Radiovært, P3
Paneldeltagere
  • Sebastian Byrsting, Daglig leder, Volume Village
  • Kristian Riis, direktør, Volcano 
  • Alexandre S. Bengtsen, iværksætterog ildsjæl i Udkantsdanmark
  • Laura Kristine Bjerre Munch, projektchef, Realdania