x

Vind håndbogen om mikroboliger

Drømmen om at bo småt kan blive til virkelighed. Men hvordan kommer man i gang med at planlægge, bygge, indrette og bo i en mikrobolig? Det udforsker håndbogen ’Tiny houses’, som vi har støttet. Deltag senest søndag den 18. januar i lodtrækningen om et eksemplar af bogen.

Konkurrence

Dato
18. januar 2026

Tidspunkt
kl. 23.59 — kl. 23.59

Adresse
Online

For medlemmer af Realdania

Vind håndbogen om mikroboliger

Foto: BUILD AAU

Om bogen: Tiny houses - drømmen om at bo småt

Danskernes boliger har de seneste tres år haft vokseværk, og i dag er et nybygget parcelhus i gennemsnit 213 kvadratmeter stort. Men nogle danskere vælger at gå mod strømmen. Mange ønsker at komme væk fra hamsterhjulet og storbyens jag, og de drømmer om simple living og downsizing. En måde at realisere den drøm på er at flytte i et tiny house.

Endnu ligger der kun få tiny houses spredt rundt omkring i Danmark, men det billede kan ændre sig markant i de kommende år. I flere kommuner har man på grund af en stigende interesse for mindre huse allerede udstykket områder specifikt til tiny houses eller godkendt lokale tiny house-projekter, mens man i andre kommuner nysgerrigt følger udviklingen og overvejer tilsvarende tiltag.

Men hvad er et tiny house? Og hvordan kommer man i gang med at planlægge, bygge, indrette og bo i et? I bogen får du svar på alle spørgsmålene. Her fortælles historien om ’små huse’ i Danmark gennem tiden, og der sættes fokus på tiny house-bevægelsens opståen i USA og udbredelsen til Danmark i kølvandet på finanskrisen. Læseren lærer om lovgivning, byggeproces, indretning og økonomi, og man bliver inviteret indenfor hos en håndfuld helt forskellige danskere, der har valgt at bo småt. Tiny houses giver dig al den nødvendige viden og inspiration til at realisere drømmen om at flytte til mindre!

Vi udlodder 15 eksemplarer af bogen, hvis udgivelse vi har støttet.

Læs mere om bogen

Konkurrencebetingelser

  • Du kan deltage i lodtrækningen til og med søndag den 18. januar 2026.
  • Vinderne får besked senest mandag den 19. januar 2026 direkte via e-mail. 
  • Ansatte i Realdania, Bolius og Realdania By & Byg samt medlemmer af deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen.
  • Præmierne kan ikke ombyttes til andre varer eller til kontanter. Alle skatter og afgifter til staten er betalt.
  • Som deltager i konkurrencen, accepterer du ovennævnte konkurrenceregler.