Bliv klogere på planerne for Kunsthal Spritten
Få et eksklusivt indblik i historien og transformationen af Aalborgs 100 år gamle spritfabrik, som nu forvandles til en levende, kreativ og bæredygtig bydel. Vi bidrager med støtte til den internationale Kunsthal Spritten og en masterplan for byrummene, som arkitekten bag projektet vil præsentere for os. Deltag senest den 18. januar i lodtrækningen om 100 x 2 billetter.
Foredrag
Dato
28. januar 2026
Adresse
Kaffe Fair
Strandvejen 19
9000 Aalborg
For medlemmer af Realdania
Visualisering af Kunsthal Spritten
Illustration: Praksis Arkitekter
Realdanias medlemsarrangement: Kunsthal Spritten
Kom til Aalborg Vestby og hør om visionerne for Kunsthal Spritten i den historiske spritfabrik ved havnen. Det knap 100 år gamle fredede, rødmurede fabriksanlæg er et stykke Danmarkshistorie, som nu omdannes til en moderne kulturinstitution med internationalt udsyn og et levende lokalt samlingssted.
Vi mødes i en nærliggende bygning ”Kaffe Fair”, hvor vi skal høre både direktørerne for stedet og arkitekten fortælle om visionerne, der i øvrigt også omfatter en tilbygning med genbrugsmursten, der placeres oven på det historiske byggeri.
OBS! Vi opfordrer til, at man inden arrangementet går en tur omkring byggepladsen Akvavitvej 123 for at se, hvordan projektet skrider frem.
Adresse
Kaffe Fair, Strandvejen 19, 9000 Aalborg
Tid
Onsdag den 28. januar 2026, kl. 17.00-18.30
Særlig info
Mødested: Lokalet Eventen i Kaffe Fair
Parkering: Nærmeste parkeringshus ligger på Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Læs mere om parkering i Aalborg.
Program
OBS! Solen går ned cirka kl. 16.30, og vi anbefaler derfor, at deltagerne før arrangementet på egen hånd spadserer omkring byggepladsen på Akvavitvej 123 for i dagslys at se, hvordan byggeriet skrider frem.
Kl. 16.30: Velkommen til Kunsthal Spritten
Vi står klar i Kaffe Fair med en kop varm kaffe eller te og et stykke kage efter byggepladsbesøget på egen hånd.
Kl. 17.00: Planerne for Kunsthal Spritten
Vi får historien om byggeriet fra Sprittens to direktører Signe Cecilie Jochumsen og Bibi Henriksen Saugman samt arkitekt MAA MDB Mette Tony fra PRAKSIS Arkitekter, der sammen med VMB Arkitekter og Henry Jensen Rådgivende Ingeniører har udformet kunsthallen.
Kl. 18.30: Tak for i dag!
Mere om projektet: Kunsthal Spritten
Med respekt for stedets unikke historie bliver Aalborgs unikke industrikompleks Spritten nu transformeret til et nyt bykvarter, som skal danne ramme om nyt byliv præget af kulturarv, kunst, kultur, arkitektur og gastronomi. Vi bidrager med støtte til den internationale Kunsthal Spritten og en masterplan for byrummene.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 18. januar 2026. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 19. januar.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.