Menu

Forstæderne står over for en nødvendig omstilling væk fra bilafhængighed, funktionsopdeling og manglende byliv. Evalueringen af vores indsats Kickstart Forstaden 2.0 viser, hvordan tre kommuner har brugt målrettede fysiske greb som løftestang for social, mobilitetsmæssig og økonomisk udvikling. Indsigterne peger på, at varig forandring kræver et tæt samspil mellem fysisk planlægning, mobilitet, byrum og strategisk ledelse.

Centrale læringer

  • Funktionel fortætning skaber liv – når den tager afsæt i hverdagen. Nye boliger, funktioner og byrum skaber værdi, når de understøtter lokale behov og eksisterende strukturer. Fortætning virker bedst som del af en samlet, langsigtet plan – ikke som enkeltstående indgreb.

  • Forbindelser er afgørende for mobilitet og identitet. Stier, broer og byrum, der binder bydele sammen, kan ændre bevægelsesmønstre, styrke tryghed og skabe nye lokale mødesteder. Selv relativt enkle greb kan få stor betydning for hverdagsmobilitet og sammenhæng.

  • Private investeringer kræver tydelig retning og kommunal ledelse. Projekter, der tiltrak private aktører, var kendetegnet ved klare visioner, tidlig dialog og en tydelig kommunal rolle. Investorer engagerer sig, når kvalitet, sammenhæng og langsigtet potentiale er klart formuleret.

Gode råd til arbejdet med forstæderne

  • Formuler en klar, fælles vision for området – gerne sammen med lokale aktører

  • Skab tidlige, synlige forandringer, der viser retning og opbygger momentum

  • Vær tydelig om mål, kvalitet og rollefordeling i dialogen med private investorer

Læs evalueringen af tre forstæder

Få konkrete erfaringer fra Viborg, Aalborg og Ballerup om fortætning og forbindelser for kommuner og professionelle aktører i byudvikling.

Læs flere læringsindsigter
Se alle materialer om byudvikling i vores vidensbibliotek