Et godt sted at mødes spiller en vigtig rolle for fællesskab og liv i de landsbyer, som har organiseret sig i en klynge for at stå stærkere sammen, end man ville gøre hver for sig. Erfaringer fra en landsdækkende indsats med landsbyklynger og deres nye mødesteder viser, hvad der skal til for at etablere steder, der både bliver bygget, taget i brug og holdt i gang over tid.
Indsigterne bygger på erfaringer og læring fra en procesevaluering af ni lokale mødestedsprojekter i en landsdækkende indsats gennemført af Realdania i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. De giver pejlemærker for kommuner og frivillige, som overvejer at etablere en landsbyklynge udvikle et fælles mødested.
Centrale læringer
Et mødested er ikke fællesskab i sig selv. Procesevalueringen viser, at bygningen kun er rammen. Mødesteder fungerer bedst, når der fra start arbejdes aktivt med aktiviteter, relationer og socialt liv. Fællesskabet skal opbygges både før, under og efter åbning.
Ambitionsniveauet skal matche de frivilliges hverdag. Projekter lykkes bedst, når størrelse, kompleksitet og tekniske løsninger passer til de frivilliges tid og kompetencer. For store eller krævende projekter risikerer at slide engagementet op og gøre det svært at fastholde de frivillige over tid.
Samspillet mellem frivillige og kommune er afgørende. De stærkeste mødesteder er kendetegnet ved en tydelig rollefordeling. Frivillige driver vision, liv og fællesskab, mens kommunen understøtter med projektledelse, myndighedsviden og overblik uden at overtage ejerskabet.
Gode råd til arbejdet med landsbyklyngers lokale mødesteder
Fokusér på livet, ikke kun murstenene. Prioritér aktiviteter, fællesskab og brug af stedet allerede undervejs i processen.
Planlæg efter de frivilliges hverdag. Vælg løsninger, der realistisk kan drives og vedligeholdes med de ressourcer, der er til stede.
Afklar roller tidligt mellem frivillige og kommune. Aftal tydeligt, hvem der har ansvar for hvad både i byggefasen og i den daglige drift.