Vi har genbesøgt syv kræftrådgivninger – kaldet Livsrum – og fire hospicer, som blev opført i perioden 2009–2014. Livsrum er rådgivningssteder for mennesker ramt af kræft og deres pårørende, mens hospicer tilbyder lindring og pleje i livets sidste fase. Projekterne er genbesøgt minimum fem år efter ibrugtagning for at undersøge, hvordan de fysiske rammer fungerer i praksis over tid.
Støtten har haft fokus på at skabe bygninger, hvor arkitekturen aktivt bidrager til livskvalitet, ro og værdighed som et alternativ til mere institutionelle sundhedsmiljøer. Genbesøgene giver indblik i, hvordan arkitekturen understøtter både brugere, pårørende, frivillige og personale, når hverdagen har sat sig, og bygningerne er taget i fuld brug.
Centrale læringer
Hjemlighed skaber ro og tryghed for patienter og pårørende som en tydelig kontrast til hospitalernes ofte kliniske rammer. Varme materialer, dagslys og overskuelige planløsninger spiller en central rolle. Som konkret eksempel på hjemlighed går køkkenalrummet igen - på tværs af livsrum og hospicer - som et centralt greb og et naturligt samlingspunkt, hvor uformelle møder, planlagte aktiviteter og hjemlige sanseindtryk mødes. For ansatte og frivillige betyder det, at disse rammer styrker arbejdsglæde, faglig stolthed og lysten til at blive i arbejdet.
Hjemlighed og funktionalitet skal tænkes sammen fra start. Selvom rammerne overordnet fungerer godt, viser genbesøgene, at personalets behov for ro, overblik og klare arbejdszoner ofte er undervurderet. Efterfølgende tilpasninger peger på, at balancen mellem hjemlig atmosfære og professionel arbejdsplads er afgørende for en velfungerende hverdag.
Tydelige overgangszoner er centrale i arbejdet med sårbare mennesker. Arkitekturen skal rumme både fællesskab og mulighed for tilbagetrækning. Når samtalerum og private funktioner ligger for tæt på fælles opholdsrum, opstår der udfordringer for både brugere og personalets arbejde. Klare overgange mellem offentlige, semi-private og private rum understøtter både værdighed og arbejdsgange.
Gode råd til arbejdet med livsrum og hospicer
Indret med afsæt i patienters og pårørendes behov og personalets hverdag. Når der bygges til mennesker i en sårbar livssituation, stiller det særlige krav til arkitekturen, men det rummer også et stort potentiale. Med grundige forundersøgelser og en dyb forståelse for, hvordan rum har effekt og opleves i hverdagen, kan arkitekturen skabe ro, værdighed og en lindrende kontrast til hospitalet.
Skab klare rumlige overgange fra start. Prioritér tydelige skel mellem fælles ophold, samtalerum og arbejdsområder for at understøtte både tryghed og professionelle arbejdsgange.
Naturen er et centralt greb for ro og trivsel. Genbesøgene viser, at adgang til natur (både visuelt og fysisk) har stor betydning i livsrum og hospicer. Udsigt til grønne omgivelser, direkte adgang til haver og brug af naturmaterialer understøtter ro, nærvær og sanselig balance for brugere, pårørende og personale i hverdagen.