Områderne skal nedbringe andelen af almene familieboliger til max 40 % senest i 2030. Det kan ske ved nedrivning, salg, nybyg eller andre greb. Alt sammen store fysiske indgreb, som koster milliarder. Hvor kommer pengene fra? Er det rigtigt, at det i sidste ende er de fattigste, nemlig beboerne i de udsatte områder, som skal betale for omdannelser dikteret af staten?
Medvirkende
- Flemming Stenhøj Andersen, direktør, FOB
- Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening
- Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune
Vært, tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn, Bylyd
Produktion: 'Balladen om blokken' er produceret af Bylyd og udviklet i et samarbejde mellem Bylyd og Realdania
Serien består af i alt 10 afsnit.
En del af serien 'Balladen om blokken'
'Balladen om blokken' er en podcast-serie om udsatte boligområder og danmarkshistoriens største byggeeksperiment. I serien er der i alt 31 medvirkende, der udfolder problemstillinger tæt sammenvævet af arkitektur, politik og økonomi.
I de kommende år skal der rives omkring 4.000 boliger ned i landets allermest udsatte boligområder. Men hvordan gik det til, at nogle boligområder som for eksempel Gellerup og Tingbjerg med gode, lyse lejligheder i grønne omgivelser - tegnet af nogle af landets dygtigste arkitekter – i løbet af få årtier endte som boligmarkedets sidstevalg; endda som Danmarks såkaldt ’hårdest ramte ghettoer’? Hvilken viden står vi på, når samfundet river op imod 4.000 boliger ned og investerer milliarder i at skabe social balance i de områder, der i dag er socialt udsatte? Og hvorfor er eksperterne så uenige?
Denne podcastserie fra Bylyd og Realdania går bag om balladen og undersøger, hvad vi ved – og ikke ved – om de udsatte boligområder og de rammer, de skaber for menneskers liv og hverdag.
Urbanist Niels Bjørn opsøger med mikrofonen i hånden kommuner, boligorganisationer og rådgivere, der skal løse den svære opgave; forskerne, der er uenige om, hvad der virker – og beboerne, hvis hjem står på spil.