'Biodiversitetspåvirkning fra 50 byggerier - Forslag til metode og baseline for måling af byggeriets biodiversitet i hele værdikæden' er den første rapport ud af to i projektet 'Branchestandard for måling af Byggeriets Biodiversitetspåvirkning i Værdikæderne'.
Rapportens fokus er at præsentere en fælles branchestandard til måling af byggeriets biodiversitetspåvirkning i hele værdikæden, herunder udvikling af metode og værktøj, kvalificering gennem case-beregninger og sensitivitetsanalyser, opstilling af en foreløbig baseline for byggeriets biodiversitetspåvirkning i værdikæderne og sammenligning med påvirkning af biodiversitet på byggegrunden.
Rapporten indeholder:
- Metode til beregning af byggeriets biodiversitetspåvirkning
- Beregning af byggeriets biodiversitetspåvirkning for 50 cases
- Analyser af byggeriets biodiversitetspåvirkning
- Sammenligning af byggeriets klima- og biodiversitetspåvirkning
- Sammenligning af byggeriets on-site og off-site biodiversitetspåvirkning
- Forslag til baseline for byggeriets biodiversitetspåvirkning
Vi har støttet tilblivelsen af rapporten.