I 2022 udgav Realdania By & Byg publikationen ”Livscyklusvurderinger for historiske ejendomme”, som præsenterede erfaringerne med at kortlægge CO2-udledningen fra gennemførte restaureringer og transformationer af bygninger i selskabets ejendomsportefølje.
Efterfølgende er de mange data fra restaureringer suppleret med data om CO2-aftrykket ved den løbende opvarmning og vedligehold af husene. I dag bruges livscyklusvurderinger til at understøtte beslutninger både i restaurering af nyerhvervede ejendomme og i løbende drift og vedligehold.
Publikation formidler de seneste års erfaringer gennem fakta, interviews og eksempler fra bl.a. Præstø, Skagen og Augustenborg.