Kig med på din skærm, mens vicedirektør og programleder i Dansk Erhverv, Lars Daugaard Jepsen, og arkitekt på Børsen gennem 18 år, Leif Hansen, indehaver af Leif Hansen Arkitekter, viser rundt på både byggepladsen og i den færdigrestaurerede del af Børsen.
Vi får lov til at se, hvordan arbejdet med at spole bygningens struktur og hovedkonstruktioner tilbage til Christian den 4.s vision er i gang: En enkel, stærk og taktfast bygning på de oprindelige fundamenter fra 1600-tallet med stærke massive mure og en imponerende trækonstruktion i hovedrollerne.
Det er sidste chance for at se med, inden der lukkes helt af til konstruktionerne, som ikke vil være synlige efter genopbygningen.