Genbesøg - Fællesgartneriet i Brabrand
Video
Dato
2022
Længde
2 min. 39 sek.
Fællesgartneriet i Brabrand er et af de ildsjæleprojekter, der har modtaget en bevillig gennem vores kampagne Underværker. Med Genbesøg har vi besøgt gartneriet og hørt om dets grønne fællesskab.
I Brabrand har en gruppe ildsjæle lejet sig ind på et nedlagt gartneri og dyrker nu både grøntsager og grønne fællesskaber i de tidligere tomme og triste væksthuse. Gartneriet, der tidligere har været en kedelig og overset bygningsmasse, er nu en aktiv ressource, der giver ny aktivitet i området. Fællesgartneriet er en ny attraktion i nærområdet, et grønt fristed og en fredfyldt oase for beboere i Aarhus.
Med en bevillig fra kampagnen Underværker er fællesarealerne blevet forbedret bl.a. med et mobilt opbevaringsrum og etablering af et udekøkken til gartneriets brugere.
Næste sæson bliver dog den sidste for gartneriet på denne lokation, da det er blevet besluttet, at der skal opføres lejligheder på arealet. Men fællesgartnerriet kæmper videre og håber, at finde et nyt sted, hvor de kan dyrke, spire og gro.
Se med, når Anna Dorthea Thuesen, medlem af gartneriet, fortæller om forenings grønne fællesskab og viser rundt i gartneriet.
Filmen er produceret af Søren Lynggaard og Niels Buhl.