x

Ildsjæle

Video

Dato
27. november 2017

Længde
5m 5s

Målet med ildsjælekampagnen er ved hjælp af inspiration, netværk og økonomisk støtte at hjælpe landets ildsjæle med at skabe livskvalitet i det byggede miljø.

Kampagnen bygger på erfaringer fra tidligere projekter, der viser, at ildsjæle genererer projekter og udvikler områder inden for det byggede miljø, som ikke ville opstå i det traditionelle og kommercielle regi. Samtidig er projekterne båret af en kærlighed og stolthed til projekterne og lokalsamfundet, der giver god forankring og bidrager til projekternes levedygtighed og bæredygtighed.  Ildsjæle har således i særlig grad modet til at sætte spændende og nytænkende projekter i gang, men de er ikke nødvendigvis eksperter på området og heller ikke nødvendigvis erfarne projektmagere. Derfor er der behov for et forum, hvor frivillige ildsjæle og professionelle aktører som foreninger og kommuner kan mødes og udveksle viden og erfaringer.