Involvering på tværs af fag, kommunegrænser og myndighedsniveauer og ikke mindst af borgerne, er helt central for at nå Klimalovens mål om 70 pct. reduktion i 2030.
Dét er en omstilling af de helt store, som kræver, at vi tænker os godt om, samarbejder bredt og tænker nyt. Det er der allerede mange gode eksempler på i kommunerne, og klimakampen vindes bl.a. ved at bygge videre på disse erfaringer.
Program
Moderator: Projektchef Pelle Lind Bournonville
Kl. 9.00: Chatten er åben og der kan stilles spørgsmål til Realdanias fagekspert, Pelle Lind Bournonville, projektchef for bl.a. C40 og DK2020 i Realdania.
Kl. 9.30: Velkommen – hvordan får vi endnu mere skub i den grønne omstilling?
Adm. direktør Jesper Nygård, Realdania.
Kl. 9.33: ’The City Portrait’ – en model til bæredygtighed (oplæg på engelsk)
’The City Portrait’ bygger på en forenklet version af ’Doughnut-modellen’ og opfylder klimamål og sociale mål ud fra en lokal kontekst. Få en kort introduktion til modellen og bliv inspireret af eksempler fra Amsterdam, med fokus på processen og brug af lokale ressourcer. Leder af C40 programmet ‘Thriving Cities’, Julia Lipton.
Spørgsmål og interview ved moderator.
Kl. 9.50: Paneldebat: Fra Amsterdam til Aarup - hvordan nærer vi klimaindsatsen, så den slår rødder i kommunerne?
Hvordan kan kommunerne arbejde lokalt med den forenklede doughnut model ‘City Portrait’ og hvilke tiltag kan man bygge videre på, herunder DK2020-indsatsen?
Fra studiet på Jarmers Plads medvirker borgmester Annette Mortensen, Stevns Kommune og borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler. Borgmester Birgit Hansen fra Frederikshavn Kommune er med digitalt.
Særlig gæst Monika Skadborg, forperson for Ungeklimarådet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kl.10.20 Opsamling v. moderator
Kl. 10.30 Farvel og tak for denne gang
Adm. direktør Jesper Nygård, Realdania.
Se intro til The City Portrait
Se denne 11 min. introduktion til The City Portrait, der er den model for bæredygtig økonomi, som vi drøfter den 19. maj: