Menu

LIVESTREAM: 25 best practise boliger på 60 minutter

Hvordan ser en bolig ud, der er sund, attraktiv, skalerbar og har et ekstraordinært lavt klimaaftryk? Kig med online den 31. maj, når Realdania Premiere på 60 minutter præsenterer dugfriske data - 25 danske og internationale best practice cases fra en helt ny rapport af forskere fra BUILD.

Kig med online den 31. maj, når vi præsenterer 25 best practice cases fra en helt ny rapport af forskere fra BUILD.

Rapporten er en del af Realdanias nye indsats ’Boligbyggeri – fra 4 til 1 planet’, der samler vigtig viden om fremtidens bæredygtige etageboliger, enfamilieshuse og rækkehuse.

Målet er ambitiøst: At skubbe dansk boligbyggeri i en markant grønnere retning: CO2-aftrykket fra nybyggede boliger skal skæres ned til en fjerdedel.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til livestream!

Hvornår?

Onsdag den 31. maj kl. 15.00 - 16.00

Hvor?

Arrangementet er en livestream – alle tilmeldte får tilsendt link på mail dagen før.

Program

Kl. 15.00: Velkommen!

  • Projektchef i Realdania, Stig Hessellund, introducerer initiativet 'Boligbyggeri fra 4 til 1 planet'.
  • BUILD præsenterer hovedkonklusionerne fra rapporten '25 Best Practice Cases'.
  • Spørgsmål fra tilhørerne.

Kl. 16.00: Tak for i dag!

Dem skal du høre

Harpa Birgisdóttir
Professor, Ph.d. Miljøingeniør
BUILD, Aalborg Universitet 

Bygningers Bæredygtighed
Sektionen for Energi og Bæredygtighed i Byggeriet

Agnes Garnow
Videnskabelig assistent, arkitekt MAA
BUILD, Aalborg Universitet 

Bygningers Bæredygtighed
Sektionen for Energi og Bæredygtighed i Byggeriet

Stig Hessellund
Projektchef, arkitekt
Realdania

Fokus på reduktion af vores byggeris klimaaftryk, nye boformer og nye materialer.

Projektet: Boligbyggeri - fra 4 til 1 planet

Klimaaftrykket fra byggeriet af nye boliger i Danmark skal reduceres med 75 procent. Det er den ambitiøse målsætning fra Realdania og VILLUM FONDEN.

Et nyt partnerskab og 60 mio. kr. skal inspirere og udfordre designere, entreprenører og bygherrer til at opføre boliger, hvor rammen for de grønne ambitioner sprænges – og hvor ressourceforbruget holdes til én jordklode om året.

Mere om projektet

Om Realdania Premiere

Realdania Premiere er et nyt, kort mødeformat for medlemmer af Realdania Debat. Her pakker vi noget af den omfattende viden, der kommer ud af Realdanias filantropiske arbejde, sammen og folder det ud for dig – på en time.

Som medlem af Realdania Debat får du adgang til denne viden før alle andre. Du kan enten deltage fysisk eller online – og Realdania Premieres arrangementer ligger også tilgængelige efterfølgende her på realdania.dk/debat.