Realdanias medlemsarrangement: Dragsholm Slot
Vi får smag og syn for sagerne på Dragsholm Slot, der er blevet lokalt centrum for gastronomi. Dagen byder blandt andet på besøg i slottets historiske urtehave og et indblik i restaureringen af Herskabsstalden.
Adresse
Dragsholm Slot, Dragsholm Alle 2A, 4534 Hørve.
Tid
Onsdag den 24. maj 2023, kl. 15.00-17.30 og kl. 18.30-21.00
Særlig info
Husk påklædning, som passer til udendørs rundvisning, bl.a. i urtehaven.
Parkering ved Dragsholm Slot er gratis på dagen for de medlemmer, som deltager i arrangementet.
Program
Hold 1, kl. 15.00-17.30
Kl. 15.00: Velkomst ved Realdanias vært.
- Projektleder Thomas Kjelfred fortæller om slottet, stedets udvikling og Herskabsstaldens betydning for lokal innovation nu og i fremtiden.
- Vi deler os i to hold, som hører oplæg med en lille forfriskning i Herskabsstalden, eller går på rundvisning på slottet og i urtehaven.
- Holdene bytter.
17.30: Tak for i dag!
Hold 2, kl. 18.30-21.00
Kl. 18.30: Velkomst ved Realdanias vært.
- Projektleder Thomas Kjelfred fortæller om slottet, stedets udvikling og Herskabsstaldens betydning for lokal innovation nu og i fremtiden.
- Vi deler os i to hold, som hører oplæg med en lille forfriskning i Herskabsstalden, eller går på rundvisning på slottet og i urtehaven.
- Holdene bytter.
21.00: Tak for i aften!
Mere om projektet: Herskabsstalden på Dragsholm Slot
Med afsæt i de stedbundne kvaliteter og stedets historie har Dragsholm Slot udviklet sig til en gastronomisk destination i særklasse. Den historiske bygning Herskabsstalden på slotsgrunden i Odsherred har fået nyt liv som Dragsholm Slot Madhus, der byder på café, vinbar, gårdbutik og Food Lab.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 7. maj 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 8. maj.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.