Gennem udviklingsprojektet 'Klimadata for renovering' er det blevet tydeligt for os, at:
- Renovering er den bedste klimamæssige løsning, både for traditionelle og de moderne boliger.
- De dybe renoveringer er ikke altid de klimamæssigt bedste – selv lettere renovering er bedre for klimaet end nedrivning og nybyggeri.
- Der er penge at spare ved at renovere.
Vi håber, I vil være med til den sidste drøftelse i denne gruppe. Deltagelse kan ske både fysisk og digitalt. Tilmeldingsfrist 23. september 2024.
De fysiske deltagere vil få udleveret trykte versioner af både hovedrapporten og en kortere resultatrapport.
Dagens program
13.15-13.30: Ankomst, kaffe (og mulighed for netværk)
13.30: Velkomst
13:14: Præsentation af projektets resultater og konklusioner
• Renovering er bedst for klimaet – både for traditionelle og moderne boliger
• Anbefalede LCA-metoder
• Arkitektoniske perspektiver
• LCC og økonomiske effekter
Undervejs er der afsat tid til spørgsmål og drøftelser.
14.55: Debat og spørgsmål – hvordan formidler og udnytter vi bedst projektets resultater?
15:30: Vin og netværk
Tilmeld dig via. link i den røde boks øverst i højre hjørne af siden.
Fysisk deltagelse:
Akademisk Arkitektforening
Åbenrå 34
1124 København K
Digital deltagelse:
Link fremsendes ved tilmelding
Bemærk:
Projektet offentliggøres ved en digital lanceringsevent 4. oktober 2024.
Formål med følgegruppen og næste skridt:
Formålet med følgegruppen er vidensdeling og værdiskabelse.
Realdania og projektgruppen afholder denne pre-lancering for følgegruppen både for at afrunde et spændende projektforløb, og for at takke for alle de vigtige og gode input undervejs.
Vi mener, at projektet vil bidrage med et væsentligt løft af vidensniveauet om klimaeffekten af renovering hhv. nedrivning og nybyggeri, som kan anvendes direkte og praktisk i branchens projekter. Samtidig er det klart, at der fortsat er brug for udvikling af metoder og viden, ikke mindst vedr. LCC og økonomiske effekter.
Næste skridt er således formidling af resultater og metoder, som vi håber følgegruppen vil tage del i, som en del af projektets vidensdeling og værdiskabelse.