Realdanias medlemsarrangement: Børnekulturhuset i Roskilde
Slip fantasien løs, når vi besøger Kreativt Hus for Børn i Roskilde – den tidligere klosterforvalterbolig. I det kreative værksted skal vi prøve kræfter med at skabe vores egne fantasifulde og farverige insekter ud af genbrugsmaterialer og sjove dippedutter. Vi skal også på en musejagt rundt i det historiske hus’ kringlede afkroge, mens vi bliver klogere på husets fortælling og arkitektur. Og så skal vi en tur udenfor for at løse et spændende opgaveark, der leder os rundt i Klosterparken.
Adresse
Kreativt Hus for Børn, Algade 31, 4000 Roskilde
Tid
Søndag d. 21. april 2024. kl. 10.00 - 12.00 og kl. 13.00 – 15.00
Særlig info
Tag tøj på efter vejret, så I er klar til en tur i Klosterparken. Huset er skofrit, så medbring gerne dine egne hjemmesko, hvis du har. Ellers er der lånesokker.
Kreativt Hus for Børn ligger 5 minutter til fods fra Roskilde Station.
Der er 2 timers gratis parkering i Roskilde bymidte.
Program
Hold 1: Kl. 10.00 - 12.00
Kl. 10.00 Velkomst i Salonen ved Realdanias vært og Silja Hjortkær-Løvik, Børnekulturformidler i Kreativt Hus for Børn.
- Vi starter formiddagen med at dele os i to grupper, der skiftes til at besøge værkstedet og gå på ’musejagt’.
- Kreativt værksted: Foråret vrimler med insekter - derfor skal vi en tur i værkstedet og skabe vores egne farverige insekter
- Musejagt i den gamle Klosterforvalterbolig: Kom med på musejagt rundt i de kringlede kroge og bliv klogere på det gamle hus’ historie undervejs. Vi skal også prøve kræfter med et opgaveark, der leder os rundt i Klosterhaven.
- Vi runder formiddagen af med let forplejning i Madpakkerummet og ved springvandet.
Kl. 12.00 Tak for i dag!
Hold 2: Kl. 13.00 - 15.00
- Kl. 13.00 Velkomst i Salonen ved Realdanias vært og Silja Hjortkær-Løvik, Børnekulturformidler, Kreativt Hus for Børn.
- Vi starter formiddagen med at dele os i to grupper, der skiftes til at besøge værkstedet og gå på ’musejagt’.
- Kreativt værksted: Foråret vrimler med insekter - derfor skal vi en tur i værkstedet og skabe vores egne farverige insekter
- Musejagt i den gamle Klosterforvalterbolig: Kom med på musejagt rundt i de kringlede kroge og bliv klogere på det gamle hus’ historie undervejs. Vi skal også prøve kræfter med et opgaveark, der leder os rundt i Klosterhaven.
- Vi runder eftermiddagen af med let forplejning i madpakkerummet og ved springvandet.
Kl. 15.00 Tak for i dag!
Mere om projektet: Kreativt hus for børn
Den historiske klosterforvalterbolig ved gågaden i Roskilde er blevet til et kreativt hus for børn med nye faciliteter. Samtidigt er kulturhuset et supplement til Roskilde Bibliotek, der fungerer som mødested for børn og unge samt forældre og bedsteforældre i Roskilde og omegn.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest torsdag den 18. april 2024 kl. 12. Vinderne får direkte besked på mail samme eftermiddag.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.