Menu

Afskum - Pop med dybde og intensitet

Navnet Afskum vækker måske associationer til noget hårdt og råt, men virkeligheden er langt mere kompleks. Bag dette navn gemmer sig Prince Askar, en kunstner med en tilstedeværelse, der gør forskellen.

Navnet Afskum vækker måske associationer til noget hårdt og råt, men virkeligheden er langt mere kompleks. Bag dette navn gemmer sig Prince Askar – en kunstner med en tilstedeværelse, der gør hele forskellen.  

Hans dybe, karakteristiske stemme og hans kompromisløse scenefremtræden, der veksler mellem intense råb og nærmest sårbare, snakke-syngende passager, fanger rummet på en måde, der ikke kan undgå at imponere.  

Afskums musik skaber et rum, hvor publikum kan udtrykke sig frit og finde fællesskab i den rå og ærlige lyd. Oplev keyboard-bårne popsange i mol og en charmerende vokal, når Afskum skaber en musikoplevelse, der er både letflydende og tung af følelser. 

Bemærk arrangementet er stående.

Billetinformation

OBS: Gratis billetbestilling åbner for medlemmer af Realdania den 17. juni efter først-til-mølle princippet. Gratis billetbestilling for alle andre åbner 6. august.

Alle boligejere eller juridiske ejere af en bygning har mulighed for at blive gratis medlem af Foreningen Realdania.

Læs mere om medlemskab

Lokalt program

Lørdag den 6. september  

Kl. 12.00  13.15: Samtale: Hvad vil det sige at være en del af et fællesskab? Vær med, når influencer Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren, og generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade giver deres bud. (Bestil billet)
Kl. 14.00  14.30: Koncert med RAA (Bestil billet - Musikhuzet)
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Afskum - Pop med dybde og intensitet 
Kl. 18.00 – 20.00: Fællesspisning under åben himmel: Burgers, Beats og Bål (Bestil billet)
Kl. 20.00 – 21.00: Koncert med Bisse (Bestil billet - Musikhuzet)

Søndag den 7. september 

Kl. 10.00 – 13.00: Nysgerrig på livet backstage i Musikhuzet? Nu har du chancen for at høre mere. 

Det vil være muligt at købe drikkevarer på stedet. 

Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information, se venligst Musikhuzets egen hjemmeside: Musikhuzet

Ret til ændringer forbeholdes.

Parkering 

Der findes mulighed for parkering i området omkring Musikhuzet. Parkering efter gældende regler i området. 

Ret til ændringer forbeholdes

Musikhuzet

Musikhuzet ligger i et restaureret pakhus med indgang blandt andet ud til Store Torv i Rønne. Det er en del af det 150 år gamle Raschs Pakhuz. Bygningerne har fungeret som spillested siden midten af 1980’erne. I forbindelse med Festival For Fællesskab danner spillestedet rammen om en koncert med den danske musiker Afskum. 

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program