Hvad vil det sige at være en del af et fællesskab?
Hvor mødes vi – og hvordan? Hvilken forskel gør det, om vi er sammen i virkeligheden eller over skærmen? Og hvad sker der, når venskaber bliver til følgere? Vær med, når influencer Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren, og generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade giver deres bud.
Samtale
Dato
6. september 2025
Adresse
Musikhuzet
Store Torv 6
3700 Rønne

Fællesskabet er ikke forsvundet. Men det skifter hele tiden form. Vi er med i gruppechats og Discord-servere, vi samles om memes og mærkesager, og vi følger mennesker, vi aldrig har mødt. Kan man føle sig forbundet med nogen, man aldrig har stået i samme rum med? Og hvordan påvirker det vores forståelse af, hvad fællesskab overhovedet er?
Tid og sted var engang bundet sammen – fællesskab opstod dér, hvor vi fysisk var. I dag kan man være til stede i et fællesskab, uden at være i samme tidszone. Man kan deltage i en samtale, der allerede er slut – og stadig være en del af den. Nogle føler, de har mere til fælles med folk på den anden side af jorden, end med deres nabo.
Kom og vær' med, når vi sætter fokus på, hvad fællesskabet betyder i dag - og hvordan vi kan blive bedre til at skabe det.
Rasmus Kolbe også kendt som Lakserytteren, er influencer, kreativ direktør og forfatter. Han blev kendt for sine kreative og humoristiske videoer på sociale medier som YouTube, TikTok og Instagram, særligt målrettet børn og unge.
Morten Gade der generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Danmarks største organisation for børn og unge. Han har en fortid som digital chef i FDB og ekstern lektor på IT-Universitetet.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Hvad vil det sige at være en del af et fællesskab? Med Morten Gade og Rasmus Kolbe - også kendt som lakserytteren (Bestil billet)
Kl. 14.00 – 14. 30: Koncert med RAA
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Afskum - Pop med dybde og intensitet (Bestil billet)
Kl. 18.00 – 20.00: Langbordsmiddag
Kl. 20.00 – 21.00: Koncert med Bisse
Søndag den 7. september
Kl. 10.00 – 13.00: Nysgerrig på livet backstage i Musikhuzet? Nu har du chancen for at høre mere.
Det vil være muligt at købe drikkelse under festivalen.
Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information, se venligst Musikhuzets egen hjemmeside: Musikhuzet
Musikhuzet
Musikhuzet ligger i et restaureret pakhus med indgang blandt andet ud til Store Torv i Rønne. Det er en del af det 150 år gamle Raschs Pakhuz. Bygningerne har fungeret som spillested siden midten af 1980’erne. I forbindelse med Festival For Fællesskab danner spillestedet rammen om denne samtale.