Menu

Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab?

Hvordan bor vi danskere egentlig? Formidlingschef Kristine Virén og livsstilsekspert Anne Glad tager dig med ind i vores boligdrømme og spørger: Indretter vi os mere eller mindre socialt i dag end før?

Formidlingschef Kristine Virén og livsstilsekspert Anne Glad tager dig med ind i vores boligdrømme og stiller spørgsmålet: Indretter vi os mere eller mindre socialt i dag end før? På den ene side elsker vi samtalekøkkener og plads til gæster. På den anden side dyrker vi i stigende grad idéen om privatliv, familietid og ”vores eget rum”. 

Sammen ser Kristine Virén og Anne Glad også nærmere på naboskabet – både når det er nemt, og når det bliver kompliceret. For hvad blev der egentlig af Gevalia-drømmen om uventede gæster? Er døren stadig åben? Eller foretrækker vi en lukket dør?

Anne Glad er livsstilsekspert, foredragsholder og cand.mag. i nordisk litteratur og filmvidenskab. Hun er kendt fra DR-programmet Kender du typen? og har en baggrund som tekstforfatter og strateg i reklamebranchen.

Kristine Virén er arkitekt og medie- og videncenterchef i Videncentret Bolius. Hun er boligekspert i DR’s Hammerslag og har stort kendskab til dansk boligkultur – både fortid, nutid og fremtid.

Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00

Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.

 

Lokalt program

Lørdag den 6. september  

Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab med Anne Glad og Kirstine Virén
Kl. 13.45 – 14.15: Biograf som i gamle dage. Der er stumfilm for børn og barnlige sjæle (Fri adgang)
Kl. 15.00 – 16.15: Mad: Surdej og charcuteri med Folkets Madhus (Bestil billet)
Kl. 18.00 – 20.00: Fællesspisning. (Kræver særskilt tilmelding og betaling)
Kl. 21.00 – 23.00: Open Air Filmvisning ved Lønstrup Café Bio (Bestil billet)

Søndag den 7. september 

Kl. 10.00 – 13.00: Fælles morgenmad og oplæg med lokale ildsjæle om de gode fællesskaber. (Kræver særskilt tilmelding og betaling)

Mad og drikke kan købes på stedet og hos de omkringliggende spisesteder og caféer.

Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding og evt. en lille egenbetaling. For øvrig information om billetbestilling og de lokale arrangementer, se venligst Lønstrup Café Bios egen hjemmeside: Lønstrup Café Bio - Hjørring

Ret til ændringer forbeholdes.

Parkering

Der er parkeringsplads ved biografen og ved stranden.

Lønstrup Café Bio

Den historiske Lønstrup Biograf Theater blev bygget i 1918 som sommerbiograf. Nu hedder den Lønstrup Café Bio og ejes biografen af 80 lokale anpartshavere, der sammen med bestyrelsen udgør den frivillige arbejdskraft i drift og udvikling af bygningen. Lønstrup Café Bio ligger midt på Lønstrups hovedgade og har åbent hele året og ved denne lejlighed kan du komme ind i den smukke bygning og høre Anne Glad og Kristine Virén fortælle om vores kære hjem.

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program