Kom og bliv inspireret, når vi i Realdania sammen med holdet bag Hedeskov Living Lab dykker ned i pionerprojektet, hvor et tværfagligt team har forvandlet en tidligere skole til et ’living lab’ for regenerativ transformation. Her er ikke kun tænkt i bevaring – men i forbedring: Af materialer, biodiversitet, fællesskaber og fremtidens bæredygtige byggestandarder.
Du vil få indblik i helt nye måder at tænke transformation og byggeri på:
- Hvordan regenerative principper kan danne grundlag for arbejdet med bygninger og skabe værdi for både mennesker og miljø.
- Hvordan vidensdeling og samarbejde på tværs af fag og ekspertise åbner for nye og stærkere løsninger.
- Hvordan effekter på klima, mennesker og biodiversitet blev målt og integreret.
byder på faglige oplæg, visuelle fortællinger og en samtale om, hvordan vi sammen kan løfte byggeriet til næste niveau – og skabe steder, der giver mere tilbage, end de tager.
Baggrunden: Rapportlancering
Anledningen for arrangementet er lanceringen af rapporten ’Hedeskov Living Lab – Proces & Arkitektur’, der samler erfaringerne fra projektet. Rapporten er et praksisnært redskab spækket med konkrete løsninger, refleksioner og målinger fra transformationen – klar til at inspirere flere til at arbejde regenerativt.
Program
Vi dykker særligt ned i tre temaer:
- Renovering med regenerative principper
- Vidensdeling og samarbejde
- Måling af klimaaftryk og antropologiske indsigter
Paneldeltagere
- Sofie Aagaard, bygherre, projektleder og medforfatter til rapporten
- Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, BUILD
- Regitze Kjær Zimmerman, forsker i lavemissionsbyggeri, BUILD og medforfatter til rapporten
- Marie Stender, antropolog og seniorforsker, BUILD og medforfatter til rapporten
- Justine Bell, arkitekt, Djernes & Bell og medforfatter til rapporten